Annonce
Erhverv

Populær kinesisk netbutik anklages for at manipulere kunderne

Den kinesiske handelsplatform Temu anklages af forbrugerorganisationer for at manipulere kunderne til at bruge mere. (Arkivfoto). Foto: Florence Lo/Reuters

Kinesiske Temu bryder EU's regler ved at manipulere kundernes forbrugsmønstre, mener forbrugerorganisationer.

Forbrugerrådet Tænk har sammen med en række andre europæiske forbrugerorganisationer indsendt en klage over den kinesiske handelsplatform Temu.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som den europæiske paraplyorganisation BEUC har offentliggjort.

Organisationerne mener blandt andet, at Temu bryder reglerne i EU ved at benytte sig af manipulerende designs, som har til hensigt at få forbrugerne til at købe mere eller købe dyrere produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man eksempelvis er ved at købe en sko, der pludselig skifter farve, så kan prisen være en ny, når man så skifter tilbage til den oprindelige farve, forklarer Esben Grønborg Geist, der er konstitueret direktør hos Forbrugerrådet Tænk.

- Et andet problem er, at Temu består af 100.000 sælgere, der alle sælger deres ting på platformen. Men for at kunne gøre det på det europæiske marked, skal man kunne få fat i producenterne, hvis der er problemer med produkterne.

- Men det kan man ikke, for mange oplyser hverken telefonnummer eller e-mail, siger direktøren.

I Danmark har man allerede butikskoncepter, hvor eksempelvis butiksindretningen har til hensigt at få forbrugerne til at købe mere.

Ifølge Esben Grønborg Geist er det imidlertid svært helt præcist at forklare, hvor grænsen går i forhold til at få forbrugerne til at øge sine indkøb.

For Temus vedkommende er der tale om såkaldte "dark patterns", som ifølge forbrugerorganisationerne er et brud på EU's regler.

Her bliver det svært eller helt umuligt at gennemskue vilkårene for et køb, lyder det fra direktøren.

- Vi mener, at forbrugerne på et så oplyst grundlag som muligt skal kunne gennemskue eksempelvis priserne, og det bliver svært i det her tilfælde, mener han.

Forbrugerrådet Tænk har indsendt sin klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I første omgang skal klagen sendes videre til Irland, hvor Temu har sit europæiske hovedkontor, og så vil et irsk tilsyn gennemgå klagerne.

Den kinesiske platform har i forvejen fået en hård medfart at myndigheder, organisationer og politikere på det europæiske kontinent.

Herhjemme har miljøminister Magnus Heunicke (S) opfordret til at holde sig væk fra Temu. Det skete for nylig over for Børsen.

- Der er mange eksempler på, at produkter, som sælges på Temu, ikke overholder den lovgivning, vi har i EU, og i værste fald er produkterne farlige for forbrugerne, lød det i et skriftligt citat til mediet.

Ifølge Børsen blev Temu stiftet i 2022 af den kinesiske milliardær Colin Huang. For cirka syv måneder siden blev platformen tilgængelig i Danmark.

Gennem Temu sælges der produkter direkte fra producenter til forbrugere.

Tidligere har Forbrugerrådet Tænk frarådet danskere at købe produkter til børn på platformen.

Det skyldes, at paraplyorganisationen Toy Industries of Europe (TIE), i en test vurderede, at 18 ud af 19 stykker legetøj fra Temu var farlige for børn.

Temu har tidligere afvist kritikken.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Illustration picture of e-commerce platform Temu
    Den kinesiske handelsplatform Temu anklages af forbrugerorganisationer for at manipulere kunderne til at bruge mere. (Arkivfoto). Foto: Florence Lo/Reuters
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til