Potentiale for mere halm i biogassen

Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte i forbindelse med et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik 6. marts, at Danmark skal gøre sig uafhængig af russisk gas så hurtigt som muligt.

I Danmark er der godt seks millioner ton halm disponibelt om året på dyrkede arealer. Men cirka 2,5 millioner ton af halmen er uudnyttet, lyder vurderingen fra Danske Halmleverandører, som derfor ser et kæmpe potentiale i at bruge halmen i den grønne omstilling.

- Jo hurtigere, der bliver bygget biogasanlæg, jo før frigør vi os fra fossile gasser og russisk gas, siger formand for Danske Halmleverandører, Erik Engholm Poulsen.

Men også i de eksisterende biogasanlæg kan man ifølge Danske Halmleverandører øge gasudbyttet ved at få mere halm ind i processen.

- Det er dog ikke bare at knipse med fingrene, og så kører det hele. Der er nogle biogasanlæg, der ikke kan tage mere tørstof ind. Men der er det, vi siger, lad os nu få fuld fokus på det her og komme i gang med at anvende den biomasse, som vi har. Hvis man har god politisk mening, så skal man støtte op om, at vi kan få udviklet de teknikker, der skal til for, at der kan bruges mere halm til biogas, siger Erik Engholm Poulsen.

Udfordringen ved at bruge halm til biogas er, at halm indeholder træstoffet lignin, som tager længere tid at nedbryde.

Derfor skal halmen forbehandles for at slå lignin-bindingerne i stykker, så halmen nemmere kan blive optaget af de mikroorganismer, der arbejder i biogassen, så det kommer til at afgive gassen.

- Det varierer fra år til år og fra mark til mark, hvor svært det er at nedbryde lignin-forbindelserne i halmen. Men vi ved, det kan lade sig gøre, og at man for eksempel kan slå halm totalt i stykker ved at køre den gennem en voldsom hammermøller og dermed få det ind i biogasanlæg. Vi ved også, at der kommer andre teknikker, der kan tage over, siger Erik Engholm Poulsen.

Han arbejder selv med et projekt med mikrobølgeteknologi, som han forventer også vil kunne slå lignin-bindingerne i stykker som et procesanlæg før et biogasanlæg.

- Der er forskellige metoder, vi skal bare have det sat i søen, og hvis politikerne mener noget med det her, så skal de understøtte de her teknologier, så vi kan få dem ud at køre, siger halmformanden.

Særligt stort potentiale er der på Lolland-Falster og Sydsjælland, hvor landets største halmoverskud findes.

Her driver tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Henrik Høegh landbrug. Han er også formand for Biogas Danmark og er enig med Erik Engholm Poulsen i, at der skal mere halm ind i biogasanlæggene.

- Halm er den største overskudsbiomasse-ressource, vi har, når vi kigger ind i fremtiden. Det udelukker selvfølgelig ikke, at husdyrgødning er grundelementet i de anlæg, vi snart skal til at bygge på Lolland-Falster, men oven i det er det oplagt med halm, siger Henrik Høegh.

Han erkender dog udfordringen med nedbrydeligheden af halm, men fortæller, at der er gang i mange forsøg i øjeblikket.

- Der foregår rigtig meget arbejde i dag for at finde den rigtige, nemmeste og billigste model til at få halmen ind i biogasanlæggene. Lige nu bliver der lavet forsøg, hvor man ensilerer halm med roepulp og roeblade og prøver at lave halmbriketter, siger Henrik Høegh.

På et nyt biogasanlæg ved Køng i Sydsjælland skal man ifølge Henrik Høegh nu til at køre fuld skala med en blanding af halm og roepulp.

Hvis man skal have mere halm ind i biogassen, kan det betyde, at man skal opgradere nogle af de eksisterende biogasanlæg med større tankkapacitet.

- Halm er meget fiberrigt, og det tager længere tid for bakterierne at nedbryde halmen. Det betyder, at det skal have længere opholdstid i reaktortanken i selve biogastanken. For eksisterende anlæg kan det betyde, at man skal hen og bygge yderligere tankkapacitet, forklarer Henrik Høegh.

Han vurderer, at det nye biogasanlæg ved Køng kommer til at bruge 5-6.000 ton halm om året, mens de to nye biogasanlæg på Lolland-Falster kommer til at bruge i omegnen af 40.000 ton halm hver om året.

- Vi skal gerne hurtigt have udvidet produktionen af biogas, så vi kan vriste os fri af Putins gas og undgå at lægge en masse milliarder i Rusland til hans krigsmaskine. Det kan vi undgå ved at producere gassen selv, Og her passer halm fint ind. Halmen skal jo gradvist ud af vores varmeforsyninger, hvor man skal til at bruge varmepumper i fremtiden, siger Henrik Høegh.