Annonce
Erhverv

Protestforening: Realkredit Danmark har bare lurepasset

Det var kun et spørgsmål om tid, inden andre fulgte med Nykredits stigende bidragssatser, siger forening.

Realkredit Danmark har varslet, at realkreditinstitutionen vil hæve bidragssatserne for op mod 160.000 kunder. Det sker efter, at Nykredit tidligere i året varslede lignende prisstigninger.

Protestforeningen Fair Bidragssats blev dannet i den forbindelse, og her er man ikke overrasket over, at endnu et institut nu hæver priserne for boliglåntagerne.

- At andre følger efter Nykredit er ikke overraskende. Det er naturen i en folkestorm, at den ebber ud. Så har Realkredit Danmark vel siddet og ventet på, hvornår det ville se mindst dårligt ud for dem, og hvornår de ville slippe lettest fra det.

- Og det var så nu, åbenbart, siger Chresten Ibsen, formand for foreningen Fair Bidragssats, der har små 7000 medlemmer.

Foreningen gik til kamp mod stigende bidragssatser, efter at Nykredits realkreditinstitution Totalkredit varslede stigninger i sine bidragssatser for at forberede sig på forventede nye krav fra EU.

Nykredit er dog ikke bøjet af for de mange protester.

- Vi har ikke fået meget mere ud af dem, end at de som andre i finanssektoren er meget overbevist om deres eget værd. De har et syn på verden, og det er at tjene penge ved at hæve priserne for kunder, siger Chresten Ibsen om dialogen med Totalkredit.

Han er dog overbevist om, at arbejdet for at stoppe realkreditinstitutternes prisstigninger kan gøre en forskel.

- Vi vil arbejde med alle muligheder. Og mens vi ikke har fået meget ud af Nykredit blev der faktisk stillet et lovforslag i fredags af Enhedslisten for at forsvare forbrugerne, siger Chresten Ibsen.

Facebook-gruppen "Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit", som dannede grundlag for foreningen, har 38.013 medlemmer. Chresten Ibsen forventer, at der nu kommer "20.000 flere".

Realkredit Danmark hæver bidragssatserne på korte lån for at få kunderne over på andre lån. Det sker, ifølge instituttet, fordi en stor eksponering mod korte lån kan blive problematisk i en situation, hvor finansmarkedet mister appetitten.

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t