Annonce
Erhverv

Salg i Danmark er et lyspunkt i svært kvartal for H&M

Det danske marked er det 10. største for den svenske modegigant H&M, der især sælger tøj og accessories Foto: Janerik Henriksson/arkiv/Ritzau Scanpix

Mens andet kvartal i H&M ifølge topchefen var utilfredsstillende, så er udviklingen på nogle markeder positiv.

Der blev ikke solgt helt nok tøj hos den svenske tøjgigant H&M i foråret.

Salget var utilfredsstillende på en række af H&M's markeder i andet kvartal af det skæve regnskabsår 2017/2018. Det konstaterer H&M i sit regnskab.

- På en række markeder udviklede salget dog positivt: I Sverige, Norge, Danmark og Østeuropa voksede vi betydeligt hurtigere end markedet, siger selskabets topchef, Karl-Johan Persson, i en kommentar til regnskabet for marts, april og maj.

Han konstaterer dog samtidig, at kvartalet alt i alt var utilfredsstillende. Der blev solgt for lidt tøj, så lagerbeholdningen var for stor ved udgangen af kvartalet.

Mens omsætningen steg en smule, så faldt overskuddet til gengæld.

Det skyldes blandt andet, at H&M er ved at omstille forretningen til at være mere effektiv og fleksibel. Det sker blandt andet ved, at logistikken skal forbedres.

Omstillingen går i en periode ud over salget på nogle markeder som USA, Frankrig, Italien og Belgien samt onlinesalg i Norden, lyder det.

Men i Danmark gik salget altså frem. Det danske marked er det tiende største for den svenske gigant, der især sælger tøj og accessories.

Omsætningen i Danmark røg lige over 1,6 milliarder svenske kroner i regnskabsårets andet kvartal - en stigning på otte procent.

Det skete, selv om antallet af butikker faldt med en enkelt til 109 butikker på dansk jord.

Mens kvartalet overordnet skuffer topchefen, så fortsætter H&M sit indtog af verdensmarkedet for stangtøj.

Ved udgangen af maj havde hele H&M-gruppen i alt 4801 butikker over hele verden.

Virksomheden planlægger at åbne 390 nye butikker i løbet af i år. Samtidig bliver 150 eksisterende butikker dog lukket, så det samlede antal butikker ender med at stige med 240 styks.

Heraf vil 90 butikker være med H & M's andre mærker - COS, & Other Stories, Monki, Weekday, ARKET og det seneste skud på stammen Afound.

- Vi ser fortsat stort potentiale for at åbne butikker i de kommende år, konstaterer H & M i regnskabet.

H&M's omsætning steg to procent i forhold til samme kvartal i 2016/2017 til knap 60,5 milliarder svenske kroner.

På bundlinjen blev det til et resultat på 4,6 milliarder svenske kroner mod knap 5,9 milliarder kroner i samme kvartal sidste regnskabsår.

  • SWEDEN-RETAIL-BUSINESS-H
    Det danske marked er det 10. største for den svenske modegigant H&M, der især sælger tøj og accessories Foto: Janerik Henriksson/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t