Annonce
Erhverv

Smykkedarlingen Pandoras resultater bremser op

Pandoras første kvartal kunne ikke leve op til sidste års. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

Der er fald over hele linjen i Pandoras regnskab for de første tre måneder af 2018, viser regnskab.

Pandoras omsætning faldt uvant i første kvartal, og resultaterne gik samme vej. Det viser regnskabet for de første tre måneder af året, der netop er offentliggjort.

Omsætningen faldt en spids til 5,1 milliarder kroner, mens nettoresultatet - overskuddet, når alle udgifter er betalt - dykkede med 200 millioner kroner til 1,2 milliarder kroner.

Pandora er i gang med et større strategiskift mod flere egne butikker, der påvirker resultaterne.

- Vi fortsatte den gode eksekvering af vores strategi frem mod 2022. Omsætningen fra butikkerne steg med 32 procent og udgør nu mere end 50 procent af den samlede omsætning, hvilket giver os mere kontrol med vores brand, skriver administrerende direktør Anders Colding Friis i regnskabet.

Det koster dog på omsætningen nu. Omsætningen via grossister er faldet med 20 procent til 2,2 milliarder kroner i kvartalet, hvilket altså kun lige blev opvejet af en stigning i salget via Pandora-ejede butikker.

- I første kvartal 2018 tilføjede Pandora netto 48 Pandora-ejede konceptbutikker. Stigningen var primært drevet af butiksåbninger i Kina (14) og Mexico (9) samt overtagelsen af 17 franchisekonceptbutikker, skriver Pandora.

Der er dog også knaster for Pandora, der ikke har noget med strategien at gøre. I Kina oplever selskabet en "afmatning", og i USA faldt omsætningen med otte procent målt i dollar.

- USA er fortsat påvirket af mangel på produktfornyelse i butikkerne, og de fysiske butikker inklusive franchisebutikker oplevede fortsat et negativt sammenligneligt salg, skriver Pandora.

Skeler man mod produktkategorierne, så faldt salget af kerneproduktet charms - små vedhæng til armbånd - med fire procent. Til gengæld var der fuld fart frem for "halskæder og vedhæng", hvor omsætningen steg med 19 procent til 325 millioner kroner.

Ud over at salget står i stampe, så blev Pandora også dårligere til at klemme overskud ud af det i første kvartal.

EBITDA-marginen - den del af omsætningen, der bliver til driftsresultat - faldt fra 36,4 procent i de første tre måneder af 2017 til 32,6 procent i samme periode i år.

- På tværs af regioner var EBITDA-marginen påvirket af ændringen i metalmiks samt overhead-omkostninger relaterede organisationsmæssige ændringer, skriver Pandora.

  • Årsregnskab Pandora
    Pandoras første kvartal kunne ikke leve op til sidste års. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud