Annonce
Guldborgsund

Spar Nord er åbnet i midlertidige lokaler

Spar Nords nye team består foreløbig af fra venstre områdedirektør Brian Skov Henriksen, kundemedarbejder Helena Larsen og privatkunderådgiverne Katrine Kromand og Morten Andersen. Foto: Anders Knudsen
Den Aalborg-baserede bank Spar Nord er begyndt at bygge forretningen op på Lolland-Falster.

NYKØBING: Spar Nord har nu etableret sig i Nykøbing i foreløbigt midlertidige lokaler i Hollands Gaard 10, 1. sal.

Brian Skov Henriksen har som ny områdedirektør fået til opgave at udvikle et nyt bankområde på Lolland-Falster, og han har foreløbigt ansat tre medarbejdere heraf to privatkunderådgivere og en kundemedarbejder, mens en fjerde begynder 1. maj.

Dermed er Spar Nord allerede godt i gang med at opfylde den indledende ambition om syv medarbejdere, som Brian Skov Henriksen meldte ud i Folketidende 29. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1. april var det nye team hos Spar Nord samlet for første gang på førstesalen i Hollands Gaard.

- Der har været et stort koordineringsarbejde i forhold til, hvor vi skulle være. Den blivende lokation lader stadig vente på sig, og vi kunne ikke blive ved med at vente, så derfor blev det her, hvor vi kunne starte op, siger Brian Skov Henriksen.

Da Folketidende fredag kiggede forbi, var skiltene endnu ikke helt på plads, men Brian Skov Henriksen lover, at der nok skal komme skiltning op, så Spar Nord er til at finde på bankens midlertidige lokation på etagen over Alwe Spisebar.

Spar Nord

Spar Nord har hovedsæde i Aalborg og er Danmarks femtestørste bank.

Spar Nord har 58 lokalbanker rundt om i Danmark.

Banken har cirka 440.000 kunder.

Lokale medarbejdere

De tre nye medarbejdere er alle fra lokalområdet, og det har været et vigtigt kriterie for Spar Nord.

- Det er bundlokale profiler. Vi vil gerne være den lokale bank, og så hjælper det ikke noget, at vi ikke har lokale folk, siger Brian Skov Henriksen, som selv er født og opvokset i Toreby og flyttede tilbage til landsdelen i 2019.

Han kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i Spar Nord Frederiksberg og skal sammen med den nye medarbejder, der begynder 1. maj, tage sig af erhvervskunder.

Spar Nord er midlertidigt rykket ind på adressen Hollands Gaard 10 på etagen over Alwe Spisebar. Det nye team lover, at skiltet snart kommer på plads, så kunderne bedre kan finde banken. Foto: Anders Knudsen

I løbet af denne uge har det nye team været en tur i Aalborg for at få en fælles introduktion til banken, systemerne, kulturen og bankens decentrale tankegang.

- Det har været enormt givtigt, men vi har også glædet os til at komme tilbage hertil og få fingrene ned i materien og snakke med de kunder, som har henvendt sig, fortæller Brian Skov Henriksen.

Hvis Lolland-Falster skal udvikle sig, som jeg drømmer om, så kræver det, at vi alle sammen er med til at forbedre området.

Brian Skov Henriksen, områdedirektør, Spar Nord Lolland-Falster
Artiklen fortsætter efter annoncen

God dialog

Selv om Spar Nord først så småt er gået i gang med bankforretningen på Lolland-Falster, melder Brian Skov Henriksen allerede om stor interesse.

- Vi er ikke begyndt at markedsføre os endnu, men vi er allerede næsten på 30 familier, der har henvendt sig, som gerne vil i dialog med os, fortæller den nye områdedirektør.

- Folk siger, det er fedt, at der endelig er nogen, som vil Lolland-Falster og vælger området til på den måde. Det kvitterer folk virkelig positivt for, fortsætter han.

Selv om Brian Skov Henriksen har hapset medarbejdere fra andre banker på Lolland-Falster, oplever han også, at de øvrige banker hilser konkurrencen velkommen.

- Og det er positivt, for hvis Lolland-Falster skal udvikle sig, som jeg drømmer om, så kræver det, at vi alle sammen er med til at forbedre området og gøre det til et godt sted at drive en bank og et godt sted at være kunde, siger Brian Skov Henriksen.

Han håber på i begyndelsen af maj at kunne melde nærmere ud om Spar Nords permanente placering i Nykøbing.

  • Nyk Spar Nord08
    Spar Nords nye team består foreløbig af fra venstre områdedirektør Brian Skov Henriksen, kundemedarbejder Helena Larsen og privatkunderådgiverne Katrine Kromand og Morten Andersen. Foto: Anders Knudsen
  • Nyk Spar Nord04
    Spar Nord er midlertidigt rykket ind på adressen Hollands Gaard 10 på etagen over Alwe Spisebar. Det nye team lover, at skiltet snart kommer på plads, så kunderne bedre kan finde banken. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen