Annonce
Erhverv

Statslig topforhandler: Parterne snakker - og det er godt

Flemming Vinther, topforhandler for de statsligt ansatte, kom for en kort bemærkning ud fra Forligsinstitutionen lørdag formiddag for at nyde en croissant. Foto: Scanpix/Nils Meilvang

Der forhandles stadig lørdag på det statslige område om nye overenskomster. Men natten har været lang.

Det har været en lang nat i Forligsinstitutionen, men forhandlingerne om nye overenskomster til de offentligt ansatte i staten er stadigvæk i gang.

Det siger Flemming Vinther, der er topforhandler for de ansatte i staten, lørdag formiddag kort før klokken 11.

Forhandlingerne startede fredag morgen klokken 10 og har altså været i gang over et døgn.

- Natten har været lang. Men hvis det er det, som skal til, så er det det, der skal til.

- Vi er i dialog, og tingene er ikke gået fra at være svære til at være super nemme i løbet af natten, men vi snakker sammen, og det er i sig selv godt, siger han.

En aftale på det kommunale område faldt på plads fredag, mens der blev bundet en knude på det regionale område med en aftale natten til lørdag.

Det statslige område er således det eneste, hvor de offentligt ansatte endnu ikke har fået nye overenskomster.

Tiden vil vise, om løsningerne på de tre knaster - løn, lærernes arbejdstid og den betalte spisepause - på de andre områder kan overføres til det statslige, siger Flemming Vinther.

- Det må vi se, hvis vi når frem til en enighed. Men vi har det nu med at gå vores egne veje, hvis det er det, som skal til, siger han.

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) forhandler på vegne af lønmodtagerne i staten. På den anden side af bordet sidder innovationsminister Sophie Løhde (V).

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne og medlem af CFU, mener, at det har forandret forhandlingerne, at der nu kun forhandles på ét område.

- Nu skal man ikke rende fra den ene forhandling til det andet.

- Nu har vi isoleret set kunnet fokusere på staten siden klokken tre i nat, forklarer Qvistgaard, der også sad med ved forhandlingsbordet på det kommunale og regionale område.

Ingen af de to forhandlere vil gætte på, hvornår forhandlingerne er færdige - eller fortælle noget om, hvad der er på bordet i "Forligsen", hvor forhandlingerne ledes af forligsmand Mette Christensen.

- De der detaljer holder vi inden for Forligsinstitutionen. Der er ingen grund til at ryge i fængsel eller i krig med Mette herinde en af de sidste dage, vi sidder her, siger Flemming Vinther.

Forligsmandens udsættelse af den varslede storkonflikt udløber dog 1. maj. Er parterne ikke nået til enighed her, kan en statslig strejke træde i kraft 6. maj og en lockout 12. maj.

  • OK18-forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen
    Flemming Vinther, topforhandler for de statsligt ansatte, kom for en kort bemærkning ud fra Forligsinstitutionen lørdag formiddag for at nyde en croissant. Foto: Scanpix/Nils Meilvang
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud