Annonce
Erhverv

Større udbud af AMU-kurser til Lolland-Falster

Foto: Anders Knudsen

Den lokale erhvervsskole vil i fremtiden kunne tilbyde 75 procent flere efteruddannelser

Undervisningsministeriet har netop truffet beslutning om hvilke udbydere, der fremover må udbyde arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der er korte erhvervsrettede uddannelser, der er målrettet ufaglærte og faglærte.

Der er landet over blevet godkendt 699 udbud, hvilket er knapt 80 flere end hidtil, oplyser Undervisningsministeriet.

- Et velfungerende udbud af arbejdsmarkedsuddannelser er helt afgørende i en situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft, lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om beslutningen.

Lokalt betyder det for erhvervsskolen CELF, at der nu lokalt kan udbydes 75 procent flere efteruddannelser fra 1. oktober, hvor udbudsgodkendelserne træder i kraft.

- Der er bestemt grund til at fejre det her - ikke bare for os, men også i et større perspektiv. Erhvervslivet skriger på mere faglært arbejdskraft. Efteruddannelse er en, i mine øjne, overset måde at løse den udfordring på, siger Kim Normand, markedsdirektør på CELF.

Behovet for at udbyde arbejdskurser lokalt er ifølge markedsdirektøren stort og voksende.

- Byggeriet af Femernforbindelsen kommer uden tvivl til at øge behovet for efteruddannelse, så her bliver der brug for de kurser, vores faglærere på struktøruddannelsen kan stå i spidsen for. Med den travlhed, vi ser i alt fra el, over vvs til gastrofaget, er der generelt brug for let, fleksibel og lokal efteruddannelse, lyder det fra markedsdirektøren.

I installationsvirksomheden Enelco ser man frem til at sende medarbejdere på AMU-kurser.

- Hidtil har vi sendt medarbejdere på produktspecifikke kurser, som er væsentligt dyrere. Eller vi har afventet næste kursus, som kunne være i Frederikshavn eller Hadsten, forklarer ejer, Lars Sørensen.

Det nye udbud af kurser kommer ikke kun til gavne elektrikerne, vvs'erne og bygningsfagene - også på ledelsesgangene er der nye muligheder undervejs.

- Vi har hele tiden haft kompetence til at drive kurser indenfor ledelse og har gjort det, men det har hvilet på andre skolers nåde - hvorvidt de ville låne deres godkendelse til os eller ej. Derfor glæder vi os nu til at løse flere opgaver, siger Kim Normand.

  • #238242
    Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annonce
Annonce
112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland