Annonce
Erhverv

Sygehuse kan glemme konflikt og nødberedskaber - for en stund

Med forlig på plads for alle ansatte i regioner er en konflikt på de danske sygehuse formentligt afværget. Det vil i de kommende uger blive afgjort af fagforeninger og deres medlmemer. Foto: Scanpix/Morten Stricker/arkiv

Med sidste overenskomstforlig på plads i regioner er faren for konflikt drevet over, men ikke helt forsvundet.

Med forlig på bordet for de ansatte i landets regioner er den overhængende risiko for storkonflikt på landets sygehuse umiddelbart afværget.

I Lægeforeningen er både Overlægeforeningen og Yngre Læger tilfredse med aftalen, der for lægernes vedkommende især er god, fordi den sikrer en markant lønstigning og betalt spisepause, lyder det.

- Det har været lange og seje forhandlinger og stride drøftelser indimellem, siger Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.

- Men vi er meget tilfredse med, at vi har kunnet forhandle os frem til en lønramme på 8,1 procent, og at vi nu får en lønudvikling i det offentlige, der svarer til det private, tilføjer hun.

Med et forlig i hus kan patienter formentlig blive behandlet som vanligt, og ingen operationer eller undersøgelser vil blive udskudt, fordi personalet strejker eller er lockoutet af arbejdsgiverne.

Der er dog et "men". For i løbet af de kommende uger skal fagforeningernes medlemmer tage stilling til, om de er tilfredse med den aftale, der ligger på bordet. Hvis det ender med nej, bryder konflikten ud.

Beslutningen ligger altså nu hos landets læger, sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedspersonale og andre ansatte på hospitalerne.

Hos lægerne er der dog ro i maven og tro på, at konflikten er afværget.

- Afsættet er, at vi har aftalt det her med hinanden, og at vi dermed ikke sidder med en mæglingsskitse fremsat af forligsmanden. Det er alt andet lige et bedre udgangspunkt for at sige til medlemmerne, at det er et godt resultat.

- Så jeg tror godt, at vi kan afblæse konflikten - ikke mindst på sygehusområdet. Så folk skal på arbejde, som de plejer, og folk kan blive behandlet som planlagt, siger Camilla Rathcke.

Det første forlig på det regionale område kom i stand natten til onsdag.

Det gjaldt fagforeningerne under hovedorganisationen LO, som for eksempel er portører og social- og sundhedspersonale.

Natten til lørdag kom et forlig i hus også for hovedorganisationerne FTF og AC, som altså blandt andet tæller læger og sygeplejersker.

I Overlægeforeningen er det ifølge formand Lisbeth Lintz repræsentantskabet, der skal tage stilling til aftalen. Også her er der tilfredshed og tro på, at en konflikt kan afværges.

- Vores repræsentantskab er løbende informeret om processen, og de har bakket op. Det er jeg overbevist om, at de bliver ved med, siger Lisbeth Lintz.

Også arbejdsgiversiden skal formelt godkende aftalen om nye overenskomster. En endelig afklaring ventes i starten af juni.

  • RB PLUS Sygehusenes hvide træsko kan dæmpe spurten
    Med forlig på plads for alle ansatte i regioner er en konflikt på de danske sygehuse formentligt afværget. Det vil i de kommende uger blive afgjort af fagforeninger og deres medlmemer. Foto: Scanpix/Morten Stricker/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde