Annonce
Erhverv

Topchef i kryptobørs med Hamas-forbindelse træder af

Tirsdag trak Binances administrerende direktør, Changpeng Zhao, sig fra posten og erklærede sig skyldig i at have brudt hvidvaskloven i USA. (Arkivfoto). Foto: Costas Baltas/Reuters
Kryptobørsen Binance har indgået et fire milliarder stort forlig med de amerikanske myndigheder.

Med et fire milliarder dollar stort forlig og en højtprofileret opsigelse ser en årelang saga om verdens største kryptobørs ud til at være ovre.

Tirsdag trak Binances administrerende direktør, Changpeng Zhao, sig fra posten og erklærede sig skyldig i at have brudt hvidvaskloven i USA.

Binance var blevet anklaget for ulovligt at have drevet en pengeoverførselstjeneste, sammensværgelse, og brud på den amerikanske lovgivning om sanktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forliget, der svarer til et beløb på 27,3 milliarder kroner, er indgået med blandt andet det amerikanske finansministerium og CFTC, som er en myndighed, der fører tilsyn med børserne.

Efterforskningen af selskabet har været undervejs siden tidligst 2018 og er en af flere juridiske hovedpiner, som Binance har stået over for i USA.

CFTC havde blandt andet hævdet, at den tidligere juridisk chef i selskabet Samuel Lim i 2019 blev bekendt med, at den militante palæstinensiske bevægelse Hamas havde brugt Binance til at overføre penge.

Om det forklarede Lim til en kollega, at "terrorister som regel sender mindre beløb, fordi store summer er lig med hvidvask", hævdede CTFC.

Som en del af forliget forpligter Zhao sig til ikke at have noget at gøre med Binance i fremtiden.

Milliardæren, der blev født i Kina og flyttede til Canada som 12-årig, har udtalt, at CTFC's klage over virksomheden indeholdt en ufuldstændig gengivelse af sagens omstændigheder.

Desuden har Binance erklæret sig skyldig i at have tilbageholdt information om mistænkelige pengeoverførsler i forbindelse med seksuelt misbrug af børn og handel med euforiserende stoffer fra myndighederne.

Binance vil de næste fem år være under skærpet tilsyn.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Binance event in Athens
    Tirsdag trak Binances administrerende direktør, Changpeng Zhao, sig fra posten og erklærede sig skyldig i at have brudt hvidvaskloven i USA. (Arkivfoto). Foto: Costas Baltas/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud