Annonce
Erhverv

Topdanmark kommer godt fra land i 2023 trods Otto og vådt vejr

De vejrrelaterede skader var for Topdanmark på et relativt ventet niveau for første kvartal. Her ses stormen Otto, der gik i land i februar. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Otto ramte ikke Topdanmarks forsikringsforretning så hårdt, som Malik og Nora gjorde sidste år.

Forsikringskoncernen Topdanmark har fået en god start på året på trods af en særdeles våd januar og stormen Otto, der i februar ramte Danmark.

Selskabet øger således sit overskud til 373 millioner kroner i årets første kvartal.

Det viser Topdanmarks kvartalsrapport, som er offentliggjort tirsdag morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en stigning i forhold til første kvartal sidste år, hvor overskuddet efter skat landede på 161 millioner kroner.

Topdanmark selv fremhæver blandt andet, at selskabet har haft medvind på investeringsmarkederne, og at der har været vækst i bruttopræmieindtægterne.

De steg til 2,5 milliarder kroner fra 2,439 milliarder kroner i samme kvartal sidste år. Det svarer til 2,5 procent.

Kvartalsresultaterne får også selskabet til at øge forventningerne til året som helhed.

Link til Topdanmarks kvartalsrapport

- Vi er kommet godt fra land i 2023. Vi har hjulpet tusindvis af kunder ramt af skader, ikke mindst efter stormen Otto, og samtidig er vi lykkedes med at styrke vores kerneforretning, siger Peter Hermann, administrerende direktør i Topdanmark, i en meddelelse.

Januar var den mest regnfulde i den tid, hvor DMI har målt mængden af nedbør. Og Otto kom i februar med voldsomme vindstød.

Samlet løb vejrskaderne for kvartalet op i 89 millioner kroner, oplyser selskabet.

Men sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvor Malik og Nora ramte, var Otto ikke så dyr for selskabet.

Det forsikringstekniske resultat steg således til 426 millioner kroner fra 216 millioner kroner.

- Den stigning skal ses i lyset af det høje niveau af vejrrelaterede krav i første kvartal af 2022, som særligt skyldtes stormene Malik og Nora, hvorimod de vejrrelaterede krav i første kvartal af 2023 var næsten på niveau med det normaliserede modelniveau, står der i selskabets kvartalsrapport.

Topdanmark oplevede også et øget resultat fra selskabets investeringer. I første kvartal sidste år endte investeringsresultatet på kun 4 millioner kroner. Det er steget til 106 millioner kroner i år.

/ritzau/

  • Stormen Otto blæser i land i Nordjylland
    De vejrrelaterede skader var for Topdanmark på et relativt ventet niveau for første kvartal. Her ses stormen Otto, der gik i land i februar. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud