Annonce
Erhverv

USA rammer danske pølser, ost og smør med forhøjet told

Pølser står på den amerikanske liste over de produkter, USA vil ramme med en ekstra told på 25 procent. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ost og pølser rammes af forhøjet toldsats. Det svarer til cirka 400 millioner kroner i årlig eksport til USA.

USA's forhøjede toldsatser rammer dansk eksport af mejeriprodukter og svinekød. Det fortæller Kenneth Lindharth Madsen, handelspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.

- Med grisekød drejer det sig om forarbejdede varer - pølser og skinke. På mejeriområdet er det især blåskimmelost, smør og formentlig også havartiost, siger Kenneth Lindharth Madsen.

De mejeriprodukter, der bliver ramt af toldsatsen, udgør omkring 300 millioner kroner i årlig eksport fra Danmark til USA. For svinekødsprodukter er beløbet omkring 100 millioner kroner årligt.

Det svarer til, at USA lægger told på 77 procent af den årlige eksport af mejeriprodukter og 10 procent af eksporten af svinekød fra Danmark til USA.

Mejerieksporten bliver ifølge Landbrug & Fødevarer ramt hårdere end svinekødseksporten.

- Det amerikanske marked er jo et vigtigt marked. Vi har en svinekødseksport på cirka en milliard kroner om året. I den forstand er det altid negativt, når vi får de pludselige toldforhøjelser.

- Når det er sagt, er der en række markeder, der trækker en del produkter - Kina trækker en del i øjeblikket, siger Kenneth Lindharth Madsen.

Omvendt er det sværere at afsætte havarti- og blåskimmelost til andre markeder, fortæller Kenneth Lindharth Madsen.

Det er stadig muligt for amerikanerne at tilføje yderligere produkter på listen. Det kan ramme den danske eksport endnu hårdere.

- Det er den foreløbige endelige liste, vi sidder med. Men amerikanerne kan gå tilbage til deres oprindelige bruttoliste, der var meget mere detaljeret. Her stod blandt andet fersk og frossent grisekød, siger Kenneth Lindharth Madsen.

Blandt andet derfor mener Landbrug & Fødevarer, at det er for tidligt at sige, hvilke konsekvenser de forhøjede toldsatser vil have for de danske fødevareproducenter.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at understrege over for EU-Kommissionen og den danske regering, at den her liste ikke må gælde for længe.

- Det er vigtigt, at man finder en forhandlingsløsning med amerikanerne, så vi kan komme tilbage og eksportere og handle på normale vilkår uden den her ekstra told, siger den handelspolitiske chef.

  • VM i hotdog under Copenhagen Cooking
    Pølser står på den amerikanske liste over de produkter, USA vil ramme med en ekstra told på 25 procent. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

112

33-årigs computer var fyldt med dødsporno

Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Stolt revydirektør: - Jeg tænker, at den er hjemme

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kæmpe kendis-træf før stor premiereaften

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Guldborgsund

René Christensen i cykel-uheld på Folkemødet

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud