Annonce
Erhverv

Valutakurser og tabte kontrakter trækker ned for ISS

Administrerende direktør for ISS, Jeff Gravenhorst. Foto: Scanpix/Linda Kastrup

ISS, der har over 480.000 ansatte, gik lidt tilbage i første kvartal, selv om nye kunder kom til.

Den danske servicekoncern ISS tabte omsætning og indtjening i første kvartal. Det viser selskabets regnskab.

Tilbagegangen skyldes blandt andet negativ effekt fra valutakurser og tab af store kontrakter hos ISS, der med knap 500.000 ansatte leverer serviceydelser som rengøring, sikkerhedsvagter, ejendomsservice og catering over hele verden.

- Som forventet var vores margin påvirket af opkøb, frasalg og valutaudvikling, ligesom ind- og udfasning af væsentlige kontrakter havde indvirkning, siger selskabets topchef, Jeff Gravenhorst, i regnskabet.

Mens ISS mister omsætning fra nogle kontrakter, så er der samtidig kommet nye kunder til.

- Vi lancerede et antal større kontrakter, såsom Lego Group og en international virksomhed i føde- og drikkevareindustrien.

- Derudover vandt vi en række nye kontrakter i kvartalet, herunder Royal Philips, et stort internationalt flyselskab og en ny kunde i farmaindustrien, siger Jeff Gravenhorst.

De nye kontrakter vil dog først for alvor slå igennem på bundlinjen senere på året, uddyber topchefen i et interview med Ritzau Finans.

- Vi forventer, at de nye kontrakter kommer til at påvirke vores bundlinje mere positivt i løbet af det første halve til hele år, siger Jeff Gravenhorst.

- Det vil sige, at vi i det første halve år har en påvirkning på vores marginer. Det er som ventet. Og i andet halvår regner vi så med en forbedring af bundlinjen i forhold til sidste år, siger han.

ISS omsatte for 19,3 milliarder kroner mod 19,4 milliarder kroner i samme periode sidste år.

På bundlinjen blev det til 185 millioner kroner mod 444 millioner kroner i første kvartal 2017.

Ifølge Jeff Gravenhorst trækker negativ effekt fra valutakurser betydeligt ned.

- Vi har 1,1 milliarder kroner i første kvartal, som vi dybest set mister i omsætning, og det har selvfølgelig en betydning for vores absolutte indtjening, siger han.

Ifølge ham er det en direkte oversættelse fra pund til danske kroner, fra dollar til danske kroner og fra schweizerfranc til danske kroner, som har påvirket den danske servicekoncern i årets første kvartal.

ISS havde 482.763 ansatte ved udgangen af marts.

  • Jeff Gravenhorst
    Administrerende direktør for ISS, Jeff Gravenhorst. Foto: Scanpix/Linda Kastrup
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand