Mere end halvdelen af de 30-34-årige a-kassemedlemmerne betaler til efterlønnen.
Efterlønnen er en rigtig fed forretning for mange danskere - blot ikke for de yngre generationer, der når at betale efterlønsbidrag i de obligatoriske 30 år.
I stedet betaler de cirka 15.000 kroner mere ind i bidrag til efterlønnen, end de til sin tid får udbetalt i skattefri præmie, hvis de ikke gør brug af efterlønnen.
Det viser beregninger, som tænketanken Cepos har foretaget for Ritzau. Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, siger, at det ikke længere kan betale sig at indbetale efterlønsbidrag for efterfølgende blot at få udbetalt efterlønspræmie.
- Men på trods af det er efterlønnen fortsat en virkelig god forretning. Efterlønnen giver ret til en ydelse på 180.000 kroner i fem år. Set i det perspektiv er brugerbetalingen kun på 25 procent, siger Mads Lundby Hansen.
Ifølge tal fra Pensionsstyrelsen er efterlønnen fortsat attraktiv blandt de yngre generationer. 56,3 procent af de 30-34 årige a-kassemedlemmer betaler efterlønsbidrag.
Det er en stigning i forhold til 2006, hvor efterlønsreformen blev gennemført. Det år var andelen af 30-34 årige a-kassemedlemmer, der betalte efterlønsbidrag, nede på 45 procent.
Direktør i AK-Samvirke - a-kassernes brancheorganisation - Verner Sand Kirk siger, at al den snak og virak omkring efterlønnen og dens eksistens ikke ser ud til at have påvirket de yngre generationer:
- Uanset hvad, så er det en fornuftig og rimelig opsparing, som man lige så godt kan være med i. Efterlønsordningen er konstrueret således, at hvis man fortryder er efterlønsbidraget ikke tabt - det overføres blot til en anden pensionsopsparing, siger Verner Sand Kirk.
/ritzau/