Et stigende zinkforbrug hos svin giver bedre vilkår for den antibiotikaresistente bakterie svine-MRSA.
Zink er populært blandt svineproducenterne. Forbruget af lægemidlet Zinkoxid er mere end tredoblet, siden Fødevarestyrelsen begyndte at registrere det i 2005, skriver Politiken Søndag.
Men det stigende zinkforbrug er ikke ufarligt for mennesker. Faktisk giver bakteriebekæmpelsen bedre vilkår for den antibiotikaresistente bakterie svine-MRSA, der også er resistent over for zink.
- Når zinken hæmmer væksten af andre bakterier, giver det plads til, at MRSA-bakterien trives, siger Henrik Westh, professor ved MRSA Videncenter, til Politiken.
Og det er et overset problem, siger professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos.
- Zinkforbruget til svin er et stort problem for mennesker, fordi det fremelsker MRSA hos grisene, som bliver overført til mennesker og giver sygdomme, siger han.
Smågrise risikerer at få diarré, fordi de efter blot fire uger bliver fjernet fra soen for at optimere produktionen. Det er i de første 14 dage derefter lovligt at blande foderet op med en begrænset mængde Zinkoxid, der forebygger diarré.
Tidligere brugte landmænd også antibiotika som flokmedicinering til at forebygge diarré. Det er forbudt i dag.
- Man har nedbragt antibiotikaforbruget, men skruet op for zinkforbruget. Så er vi lige vidt. Det er formentligt derfor, at vi sidder i den her fælde, hvor der bliver flere og flere resistente MRSA-bakterier, siger Hans Jørn Kolmos.
Formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, advarer om, at det høje zinkforbrug kan medvirke til, at endnu flere bakterier bliver resistente, så det til sidst bliver svært at behandle helt normale sygdomme.
- Jeg beder til, at man på politisk niveau gør noget aktivt for at forhindre, at vi står i et sundhedsvæsen om fem eller 10 år, hvor vi ikke kan behandle patienter for helt banale sygdomme, som eksempelvis lungebetændelse, siger Mads Koch Hansen.