Annonce
Forside

Bedre boliger til heste og hunde

Anja Kjeldbjerg - her med den 19-årige hest Rosie - har fået en ny tilbygning på internatet Hestenshaab. Foto: Anders Knudsen

Hestenshaab har bygget internat om og holder åbent hus.

SORTSØ Hestene, der bor på internatet Hestenshaab på Sortsøvej 17, får nu nye og bedre boliger.

Den eksisterende stald er bygget om. Båsene er blevet flyttet fra midten af stalden og ud til siderne, og de er blevet forsynet med måtter på gulvet og masser af strøelse.

Desuden er der opført en ny sort tilbygning med tre hestebokse med udsigt til marken og et stort rum til foder og andet.

I alt bliver der plads til 15 heste på internatet, og flere skal der ikke være.

- Hestenshaab skal ikke være et samlebånd, siger Anja Kjeldbjerg, der driver internatet.

Den eksisterende stald er blevet bygget om. På internatet er der plads til 15 heste, og det skal ikke være større, siger Anja Kjeldbjerg. Foto: Anders Knudsen

Byggeri begyndte i maj

Byggeriet på internatet har stået på siden 1. maj i år.

- Vi skulle egentlig have været i gang i fjor, men vejret var for dårligt. I stedet begyndte vi 1. maj i år, og i år har vejret virkelig været med byggeriet, siger Anja Kjeldbjerg.

Torsdag manglede der et par døre samt tremmer i hundepensionen.

Men det er helt sikkert på plads, når der i morgen, lørdag, er åbent hus på internatet og samtidig åbning af hundepensionen Hundens Holiday med tre gange to pladser. Arrangementet holdes mellem klokken 10 og klokken 15.

- Vi vil gerne vise de nye forhold frem, og alle er velkommen, siger Anja Kjeldbjerg.

Det åbne hus-arrangement holdes også, fordi 10-års jubilæet i fjor ikke blev markeret.

Fra hesteboksene i den nye tilbygning kan hestene gå lige ud i det fri. Udsigten er også god. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Heste adopteres væk

På Hestenshaab tager man imod heste, der fjernes fra deres ejere på grund af vanrøgt.

Det sker i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn.

- Når hestene er klar til det, kan folk adoptere dem og få dem hjem til sig selv. Men det er stadig mig, der står som ejer af hestene, siger Anja Kjeldbjerg.

I dag er heste, der tidligere har været hos hende, spredt over hele Danmark. Hun har stadig kontakt med dem.

- Folk skriver og sender billeder til mig af hestene. Og jeg kan huske dem alle sammen, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire ponyer tilbage

Der har været mange heste gennem internatet.

Blandt andet kom der for et år siden 12 vanrøgtede ponyer fra en ejendom i Øster Ulslev. En måtte aflives, men af de resterende 11 er 7 nu kommet ud til nye familier.

- Jeg har stadig fire tilbage, og en af dem er helt klar til at komme videre. Det sker måske i morgen, siger Anja Kjeldbjerg.

  • Anja Kjeldbjerg - her med den 19-årige hest Rosie - har fået en ny tilbygning på internatet Hestenshaab. Foto: Anders Knudsen
  • Den eksisterende stald er blevet bygget om. På internatet er der plads til 15 heste, og det skal ikke være større, siger Anja Kjeldbjerg. Foto: Anders Knudsen
  • Fra hesteboksene i den nye tilbygning kan hestene gå lige ud i det fri. Udsigten er også god. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen