Annonce
Forside

DI: Patentdomstol er bedre for Danmark end Polen

Danmark er et idé-land og ikke et kopiland - og derfor behøver vi ingen konsulentrapporter for at slå fast, at det er en god idé at tilslutte os den europæiske patentdomstol.

Det siger erhvervsjuridisk chef Kim Haggren fra Dansk Industri efter kritik af, at den danske regering ikke har fået analyseret de økonomiske konsekvenser af et dansk ja til patentdomstolen. Det har den polske regering og siger derfor nej tak til patentdomstolen, fordi det er for dyrt.

- Den polske rapport konkluderer, at den fælles patentdomstol er en fordel for de lande, der får allerflest idéer. I Danmark søger vi årligt 347 patenter per million indbyggere. I Polen søger de 10, skriver Kim Haggren i en mail til Ritzau.

- Et lettere og billigere patentsystem vil være en stor fordel for danske patentvirksomheder, der allerede i dag beskæftiger over 200.000 danskere, tilføjer han.

Ifølge Information viser en konsulentrapport bestilt af det polske økonomiministerium, at det vil koste Polen knap 93 milliarder kroner at sige ja til patentdomstolen.

Herhjemme mener Erhvervs- og Vækstministeriet ikke, at det er nødvendigt med en analyse af de danske forhold. Det har fået kritik fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU, som alle mener, at danskerne skal stemme om patentdomstolen på et for usikkert grundlag.

Men i DI afviser man, at der er behov for en rapport.

- Det er vanskeligt at forstå, hvad det er, Enhedslisten vil have undersøgt på baggrund af den polske rapport, siger Kim Haggren, som mener, at man ikke behøver en rapport for at slå fast, at nye opfindelser skaber arbejdspladser.

- Adskillige undersøgelser og opgørelser placerer allerede Danmark i toppen af europæiske lande, når det kommer til at søge patenter på nye opfindelser. Den polske rapport konkluderer, at den fælles patentdomstol er en fordel for de lande, der får allerflest idéer.

- Det er et rigtig godt argument for, at vi skal stemme ja til den fælles patentdomstol, siger han.

Kim Haggren lægger desuden vægt på, at den danske tilslutning til patentdomstolen har været meget længe undervejs.

- Skiftende danske regeringer, fagbevægelsen og erhvervslivet har i årtier kæmpet for, at den skulle blive til virkelighed, fordi den gør livet lettere for danske virksomheder, siger han.

/ritzau/

Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig