Når danskerne nu får mulighed for at hæve efterlønspenge, kan virkningen blive, at en stor del vil gå til forbrug. Det forudser Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.
Hun er blevet lidt overrasket over nye tal, der viser, at danskernes appetit på forbrugslån er halveret i forhold til sidste år.
I 2011 lånte 21 procent af de danske husstande - men i år vil kun 11 procent optage lån, viser en undersøgelse fra Nordea.
- Det sker i en tid, hvor danskernes forbrugstillid ellers er stigende, siger Ann Lehmann Erichsen.
Hun mener, at efterlønseffekten spiller ind. Dette bliver kun forstærket, når man kigger på udbetalingen af SP-penge for tre år siden.
- Da gik 60 procent til forbrug og kun seks procent til en pensionsopsparing, siger Ann Lehmann Erichsen.
Danskere, der går med tanker om at låne, kan altså i stedet bruge efterlønsmidlerne. Og mange, der tænker på at spare op til pension, ender måske med at handle anderledes.
- Både SP-pengene og efterlønspengene var øremærket til opsparing. Men det er åbenbart ikke noget man lægger så meget vægt på, når man står med pengene i hånden, konstaterer Nordea-forbrugerøkonomen.
Selv om man bruger efterlønspengene nu, forhindrer det ikke, at danskerne derefter går i gang med at styrke deres pension. Og forbrug nu kan være sund opsparing - for eksempel hvis man køber en bolig.
- Men veksler man efterlønspengene til en drømmerejse, er der ikke meget alderdomssikring i det, siger Ann Lehmann Erichsen.
For dansk økonomi kan der være fordele i øget forbrug på ejendomme, der typisk trækker investeringer med sig til forbedring af boligen.
Øgede midler i pension giver en mere langtidsholdbar økonomi på langt sigt - men gavner til gengæld ikke her og nu, påpeger Ann Lehmann Erichsen.
/ritzau/