Det kan tit betale sig at omlægge et højtforrentet lån til et med en lavere rente. Efter en gennemgang af Nationalbankens værdipapirstatistik er Nordea kommet frem til, at hver ottende boligejer med et fastforrentet lån fortsat har en høj rente.
Tallene viser, at de højtforrentede lån udgør 12,4 procent af realkreditinstitutternes samlede udstedelser af fastforrentede lån. Og det svarer til, at hver ottende boligejer har valgt at holde fast i en høj rente, selvom renten har ligget lavere i halvandet år.
- På det seneste er den lange rente steget. Men har man et lån af en vis størrelse, er konverteringsvinduet endnu ikke klappet helt i, siger Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.
Har man i dag et lån på fem procent med afdrag på en million kroner, stiger restgælden med 55.000 kroner, hvis man konverterer det til et lån på 3,5 procent i dag.
Men fordelene er, at den månedlige ydelse falder fra 4600 kroner til 4390 kroner eller 210 kroner efter skat, og at afdraget stiger fra 1470 kroner til 1970 kroner - eller 500 kroner om måneden.
- Falder renten yderligere, vil boligejeren først være sikker på, at han er bedre stillet med sit nye lån på 3,5 procent efter 6,5 år. Bliver renten på det nuværende niveau eller stiger den, tager det kortere tid, før det er en økonomisk succes, siger boligøkonomen.
Omlægger man lån uden afdrag, stiger restgælden med 70.000 kroner, og den månedlige ydelse falder med 660 kroner.
I værste fald vil det tage 7,5 år, før boligejeren er bedre stillet med sit nye lån på 3,5 procent end med sit oprindelige lån på fem procent.
- Uanset om boligejeren har et lån med eller uden afdrag, er der tale om, at der går relativt kort tid, før det nye lån vil være billigere end det gamle, påpeger Liste Nytoft Bergmann.
- På den baggrund er det uforståeligt, at der fortsat er så mange boligejere, der vælger at beholde deres gamle højtforrentede lån i stedet for at konvertere det til et nyt og billigere et af slagsen, siger hun.
/ritzau/