Annonce
Forside

Nationalbanken sænker renten og tangerer bundrekord

Danmarks Nationalbank sænker udlånsrenten med 0,10 procentpoint fra 0,30 procent til 0,20 procent, oplyser Nationalbanken. Dermed tangerer renten bundrekorden fra juli 2012.

- Hermed har udlånsrenten nærmest udspillet sin rolle i eventuelle fremtidige lempelser af pengepolitikken herhjemme. I hvert fald har Nationalbanken pointeret, at den ikke agter at benytte sig af negative udlånsrenter.

Det skriver Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, i en kommentar.

Danmarks Nationalbank følger med nedsættelsen af renten helt som ventet efter Den Europæiske Centralbank, som torsdag sænkede den toneangivende rente med 0,25 procentpoint til 0,50 procent.

Men Nationalbanken valgte altså at lade renten falde i en mere beskeden takt end ECB. Det sker netop for at have et skud mere i bøssen for at holde kronen stabil over for euroen, lyder det fra senioranalytiker Jan Størup Nielsen, Nordea.

Og ellers er der også andre våben, der kan tages i brug.

- Således er det renten på indskudsbeviser og ikke udlånsrenten, der er Nationalbankens primære instrument i bestræbelserne på at opretholde en stabil kronekurs.

- Hvis kronen igen bliver styrket markant over for euroen, vil Nationalbanken derfor ikke tøve med at nedsætte renten på indskudsbeviser endnu længere ned i det negative territorium, skriver Jan Størup Nielsen i en kommentar.

Ifølge Realkredit Danmark får den beskedne rentenedsættelse ikke den store betydning for de danske husholdninger.

Hvis realkreditrenterne generelt falder med 0,10 procentpoint, svarer det til en lettelse i den månedlige ydelse efter skat på 56 kroner for et afdragsfrit lån på en million kroner, lyder beregningen.

- Boligejere, der allerede har optaget realkreditlån, mærker først effekten ved eventuel omlægning eller refinansiering af lånet, og dermed er det mere potentielle boligkøbere, der her og nu kan nyde godt af rentenedsættelsen.

Renten på indskudsbeviser er uændret på -0,10 procent. Foliorenten og diskontoen er uændret på 0,00 procent, oplyser Danmarks Nationalbank.

Senest Nationalbanken fandt anledning til at pille ved renten var i januar i år, hvor renten blev sat i vejret med 0,10 procentpoint til 0,30 procent.

/ritzau/

Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t