Annonce
Forside

Tivoli trækker i pelsen med Kopenhagen Fur

Det er jul, sneen daler ned - og Tivoli slår portene op for Jul i Tivoli. Og i år bliver det blandt andet med en minkklædt Columbine og en julemand i pels, for haven får de kommende tre år verdens største pelsauktionshus Kopenhagen Fur som partner.

- Der er selvfølgelig også kolde kontanter involveret i aftalen - men fra Kopenhagen Furs side glæder vi os til vise nogle pelsprodukter, som folk ikke normalt ser, siger Torben Nielsen, der er direktør i Kopenhagen Fur.

Ud over at klæde nogle af de ansatte i Tivoli på, vil auktionshuset mellem jul og nytår indtage hotelværelserne på Nimb i Tivoli med pelsklædte møbler, puder og tæpper - men også gæster i restauranten vil blive mødt af anderledes pels:

- Alle ved, at stempelkaffe lynhurtig kan blive lunken. Men nu giver vi eksempelvis kanden mink på. Vi får mulighed for at vise nogle anderledes ting på Nimb, siger Torben Nielsen.

Selve aftalen vil give Tivoli et større millionbeløb til investeringer og udvikling af haven i juletiden.

Lars Liebst, der er direktør for Tivoli, siger, at aftalen vil være til gavn for både Tivoli og for gæsterne, da det giver haven mulighed for fortsat at udvikle "Jul i Tivoli".

- I Tivoli er vores mission at betage vores gæster, og det nye partnerskab vil hjælpe os med at opnå dette, siger Lars Liebst om aftalen.

Kopenhagen Fur er andelsejet og er verdens største pelsauktionshus med en global markedsandel på 60 procent. Der omsættes for 10,5 milliarder kroner om året i auktionshuset i Glostrup, hvor indkøbere fra hele verden flokkes om de danske skind.

I Danmark er mere end 6000 mennesker direkte beskæftiget med pelsavl.

Tivoli har i forvejen en lang række sponsorer som blandt andre Royal Unibrew, Skoda, Dong Energy og Audi.

Også en række fonde støtter Tivolis kulturelle aktiviteter herunder Den Obelske Familiefond, Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov