Mange dørmænd på landets natklubber må lægge krop til voldelige episoder og trusler på livet i forbindelse med deres arbejde. Men det fører stort set aldrig til, at dørmanden modtager krisehjælp bagefter, skriver Avisen.dk.
Heller ikke i tilfælde, der ville have udløst psykologhjælp til for eksempel en politibetjent eller en bankansat, er der hjælp til manden, der skal holde påvirkede eller voldelige gæster fra døren.
- Vi har prædiket i mange år, at man skal bruge krisehjælp, siger formanden for Dørmændenes Landsklub under 3F, Peter Moesgaard, til Avisen.dk.
- Men det bliver brugt meget, meget lidt. Nogle medlemmer tør ikke bede om det, selvom de er blevet overfaldet af bander, tilføjer han.
Problemet med den manglende krisehjælp vokser i takt med rå voldsepisoder, hvor dørmænd overfaldes med glasskår, bordben eller knive.
De psykiske konsekvenser for dørmændene af de voldsomme voldstilfælde er et sto rt og underbelyst problem, mener Nick Ohlsson, der er fagansvarlig på dørmandsuddannelsen på Hotel og Restaurantskolen.
- Det her er et stort problem. Den største risiko er, at dørmænd går psykisk ned, mister evnen til at arbejde og ender som ensomme mennesker. Det trækker jo også familierne med ned, siger han til Avisen.dk.
I Arbejdstilsynet erkender man, at dørmændenes arbejdsforhold er fyldt med risici. Derfor har tilsynet netop taget kontakt til dørmandsuddannelsen på Hotel og Restaurantskolen for at blive klogere på dørmændenes arbejdsforhold.
- Dørmændene er i en risikozone for at blive udsat for vold og trusler i deres job. derfor er det vigtigt at vi kigger på deres arbejdsforhold, siger tilsynschef Anne Therese Schultz-Petersen til Avisen.dk.
Ifølge Arbejdstilsynet er det arbejdsgiverens ansvar at forebygge volden og sørge for, at dørmanden som minimum kan komme til en samtale på arbejdspladsen, når uheldet er ude.
/ritzau/