Annonce
Guldborgsund

Bedstefædre reddede legestue

Freddy Clausen og Peter Ulstrup Hansen er i øjeblikket de to frivillige bedstefædre, der driver Fars Legestue. De nyder at kunne bidrage med erfaringer fra deres egen tid som småbørnsfar - eller blot fortælle en god vittighed. Foto: Anders Knudsen

Nybagte fædre kan i en ny legestue fordybe sig og stille spørgsmål uden indblanding fra mødrene

NYKØBING Over en kop dampende kaffe betragter Freddy Clausen og Peter Ulstrup Hansen med et smil de fire små drenge, der møffer rundt på en skummadras ved siden af dem.

Det er et stykke tid siden, at de selv blev fædre til nogen på den størrelse, men til gengæld er de nu bedstefædre med ret til at forkæle og fortælle vittigheder og anekdoter fra en anden tid - også professionelt, vel at mærke, så det gør de hver torsdag eftermiddag i Fars Legestue i Nykøbing.

Det er et initiativ, der takket være de to bedstefædre er ved at have fundet sin form.

De har tid og overskud til at ankomme fem minutter før åbningstiden, til at sætte kaffe over og finde madrasser og legetøj frem. Og også til lige at tørre det af med lidt sprit. Tid og overskud, som altså er begreber, der er særdeles sjældne i situationer, hvor man skal ud af døren med et lille barn.

Så hvor det før var fædrene, der skulle bestyre legestuen, er det nu bedstefædre. Vejen til den løsning har været lang, siger Signe Schneekloth, der er frivilligkoordinator hos Guldborgsund Frivilligcenter. Man har også været tæt på at give op, havde det ikke været for de to frivillige ildsjæle, der til sidst dukkede op. Men det har bestemt været værd at kæmpe for, mener hun.

- Det er vigtigt at inddrage fædrene i deres børn, ligesom mødrene har været det. Snart kommer også en øremærket barselsorlov til fædre, og det giver dem mulighed for at mødes med andre som her. Det giver dem et rum, hvor de kan være sig selv, og hvor mødrene ikke kan blande sig i, hvordan de leger med barnet. Og de kan stille spørgsmål til en sundhedsplejerske, fortæller hun.

Fars Legestue ligger i Sundhedsplejens Hus på Københavnsvej, og her er der foruden masser af plads til den type legetøj, som få har stuekapacitet til, også en sundhedsplejerske til rådighed i en time fra klokken 15.00 til 16.00.

- Far er en lige så vigtig omsorgsperson for barnet, som mor er. Som forældre har vi ofte forskellige roller, og vi griber ofte hverdagens små udfordringer an på forskellig vis. Med Fars Legestue vil vi skabe et rum, hvor far i højere grad får mulighed for at værdisætte sig selv og en mulighed for at være sammen med sit barn på sin helt egen måde, siger sundhedsplejerske Maibritt Nellemann.

Elias (liggende) og Luka er begge ni måneder og har kendt hinanden siden den første tid på fødegangen. Nu mødes deres fædre i legestuen, når det er muligt, for blandt andet at finde et rum, hvor det bare er dem - uden mor. Foto: Anders Knudsen

Børn er en dårlig forretning

Legestuen skal derfor også være et uhøjtideligt rum, hvor man kan være sig selv, være ærlig og måske have lyst til at dele erfaringer,

- Min kæreste spurgte i morges, om han skulle have grå eller grønne strømper på. Der var jeg nok lidt ligeglad. Så længe han har strømper på, er det vel fint, lød det fra én af fædrene.

- Det er rart at møde nogle ligesindede. Vi har masser af plads derhjemme og også en legestue, så det er egentlig mest for at kunne møde nogle andre, at jeg gerne vil komme her, siger Martin Rosenkilde, der er far til Marius på 11 måneder.

Imens børnene leger, kommer emnet børnepenge op. Noget, som de tre førstegangsfædre i lokalet ikke havde hørt om før, men egentlig gerne bakker op om.

- Jeg var ikke klar over, at man kan tjene penge på at få børn, siger Mark Clausen, hvis begejstring alligevel hurtigt tones lidt ned af Martin Rosenkilde, der har tre børn.

- Børnepenge er rart, men man skal virkelig ikke få børn for pengenes skyld. Det er en dårlig forretning.

Fars Legestue drives i et samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Frivilligcenter. Konceptet for legestuen er udviklet af Forum for Mænds Sundhed og støttet af Nordea-fonden.

For at kunne sikre de bedste vilkår for de frivillige søges nu flere erfarne mænd, der kan afsætte et par timer en torsdag eftermiddag - indimellem. Det foregår mellem klokken 15.00 og 17.00, og man vil så vidt muligt være to om opgaven.

Mark Danielsen og sønnen Mikkel på 10 måneder har stadig tre ugers barsel sammen, og for Mark er det rart med et sted, hvor han kan mødes med andre fædre. Og hvor der samtidig er kaffe. Foto: Anders Knudsen
Jacob Szymula besøger Fars Legestue med sønnen Elias. I forgrunden sidder Luka fordybet i et stykke nyt og spændende legetøj. Foto: Anders Knudsen
Martin Rosenkilde har både plads og legetøj derhjemme til sønnen Marius, men han savner kontakt til andre fædre med børn i samme alder. Det finder han i Fars Legestue. Foto: Anders Knudsen
  • Freddy Clausen og Peter Ulstrup Hansen er i øjeblikket de to frivillige bedstefædre, der driver Fars Legestue. De nyder at kunne bidrage med erfaringer fra deres egen tid som småbørnsfar - eller blot fortælle en god vittighed. Foto: Anders Knudsen
  • Elias (liggende) og Luka er begge ni måneder og har kendt hinanden siden den første tid på fødegangen. Nu mødes deres fædre i legestuen, når det er muligt, for blandt andet at finde et rum, hvor det bare er dem - uden mor. Foto: Anders Knudsen
  • Mark Danielsen og sønnen Mikkel på 10 måneder har stadig tre ugers barsel sammen, og for Mark er det rart med et sted, hvor han kan mødes med andre fædre. Og hvor der samtidig er kaffe. Foto: Anders Knudsen
  • Jacob Szymula besøger Fars Legestue med sønnen Elias. I forgrunden sidder Luka fordybet i et stykke nyt og spændende legetøj. Foto: Anders Knudsen
  • Martin Rosenkilde har både plads og legetøj derhjemme til sønnen Marius, men han savner kontakt til andre fædre med børn i samme alder. Det finder han i Fars Legestue. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes