Annonce
Guldborgsund

Bekymring blusser op i Gedesby

Marianne Graakjær peger ind i området, som hun er enig i vil egne sig godt til sommerhuse. I det foreslåede projekt får hun dog panderynker over sommerhusenes højde og en rundkørsel i et strandbeskyttet område. Foto: Anne Katrine Petersen

Projektmagers formuleringer om sommerhusbyggeri skaber utryghed,

fordi lokalplanen fortsat ikke har været i høring.

GEDESBY Alt imens lokalplanen for et nyt byggeri af sommerhuse ved den tidligere Kobbelsølejr er udsat til efter valget, har projektmager 54Nord netop lanceret en hjemmeside om byggeriet.

Det skaber røre blandt naboer i området. Èn af dem er Marianne Graakjær, der står bag facebookgruppen "Stop planer om feriecenter med kæmpehuse ved Gedesby Strand". En gruppe med 400 medlemmer, der står bag en underskriftindsamling, hvor 240 er imod projektet.

- Jeg bliver bekymret og meget nervøs, når jeg ser den hjemmeside. Lokalplanen har endnu ikke været i høring, og jeg frygter for, at man med mange interesserede på hånden vil forsøge at lægge pres på et byråd for at få projektet gennemført. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om der allerede er en aftale, siger hun.

Opfører nu

På hjemmesiden, www.54nord.dk/gedesby-strandpark, kan man se en sparsom illustration af husenes udseende og i øvrigt læse mere om tankerne bag byggeriet og området:

"Velkommen til Holmevej 9 & 11, Gedesby Strand. På denne prægtige grund opfører 54N nu 12 sommerhuse, med respekt for naturen. ....Hver bygning tilbyder 150 kvm beboelse, 32 kvm integreret udestue, 18 kvm terrasse og 24 kvm carport & vindfang. Bygningerne er udført i 1½ plan, hvor soveværelserne findes på 1. sal og familien samles i stueplan. Her kan strandsolen i kinderne dulmes om aftenen, når I mødes til et glas vin i udestuen og tænder op i den vægindbyggede grill. Kontakt os for en personlig introduktion til "Strandparkens perler"."

Som tidligere beskrevet i Folketidende er det sagen om poolhuse i Marielyst Ferieby, der får sommerhusejerne i Gedesby til at være på vagt.

- Man må sige, at der allerede er et demokratisk problem her. Når jeg henvender mig til Peter Bring-Larsen (formand for teknik, miljø og ejendomsudvalget, red.), får jeg at vide, at jeg som nabo skal afvente høringsprocessen, og samtidig kan jeg læse om projektet, som om det nærmest er vedtaget. Det er virkelig rystende, mener Marianne Graakjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virker voldsomt

Blandt de kandidater, der stiller op til byrådet, som kommer fra lokalområdet, finder man Erik Damgaard fra Socialdemokratiet. Sammen med spidskandidat Simon Hansen har han været i området og haft en dialog med de lokale naboer om projektet.

- Jeg synes sagtens, man kan bygge sommerhuse i området, men at dømme ud fra de skitser, jeg har set af projektet, virker det voldsomt, siger han.

Folketidende henleder Damgaards opmærsomhed på hjemmesiden, hvor projektet er beskrevet.

- Som du beskriver det, synes jeg, det er utidigt, at man går ud med den slags. Der er en grim historie med sommerhuse i vores kommune, og hvis man gerne vil noget her, skal man respektere det, siger han og slår selv hjemmesiden op for at læse nærmere, imens Folketidende har ham i røret:

- Jeg kan godt forstå, naboerne bliver bekymrede og utrygge, når de ser det her. Nu arbejder jeg selv med kommunikation, og retorikken antyder jo, at bygherren allerede er i gang, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ændrer ordlyd

Bygherren er dog ikke i gang med projektet, forsikrer Simon Servé Jensen fra 54 Nord. Han har i løbet af weekenden fået mange henvendelser fra naboer, og mandag eftermiddag ændrer han derfor ordlyden på hjemmesiden, så det er mere tydeligt, at der er tale om et koncept, som kun tjener til inspiration, og altså ikke et byggeri, der snart er klar til salg.

- Vi har taget notits af, at det har skabt tvivl for læserne af vores hjemmeside. Vi vil gerne forsikre om, at der ikke er indgået nogen aftale, og at vi, ligesom naboerne, afventer en lokalplan.

Den kommer formentlig i høring i begyndelsen af det nye år, fortæller Kim Winther, der er lokal byrådskandidat fra Guldborgsundlisten.

- Nu har jeg undersøgt sagen, og det skulle, ifølge mine oplysninger, køre helt efter bogen, siger han og understreger, at det vejer tungt for ham, at Gedesby er noget helt andet og mere fredeligt end Marielyst.

- Men vi skal også passe på, vi ikke lader os skræmme helt af fornyelse, lyder det fra politikeren, der ikke vil tage stilling til selve projektet før efter en høringsfase, hvor han muligvis sidder i byrådet.

- Men jeg vil gerne opfordre bygherre og kommunen til mere åbenhed om planer og projekter. Læg kortene på bordet, siger han.

  • Marianne Graakjær peger ind i området, som hun er enig i vil egne sig godt til sommerhuse. I det foreslåede projekt får hun dog panderynker over sommerhusenes højde og en rundkørsel i et strandbeskyttet område. Foto: Anne Katrine Petersen
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing