Det var et held, at 200 halmballer ikke blev antændt, for det ville have fået stålhal til at kollapse.
NØRRE ALSLEV Nørre Alslev Fjernvarmeværks 630 brugere kan ikke mærke nogen forskel. Fakta er imidlertid, at varmen i radiatorerne i husene i byen i øjeblikket ikke bliver leveret af fjernvarmeværkets halmanlæg, men derimod af den tidligere varmecentral på Kæpgårdsvej, der er fra 1966 og i dag fungerer som reserveanlæg, som i øjeblikket leverer varme fra en tilføjet kedel, hvor der fyres med træpiller. Herudover har reserveværket to oprindelige oliekedler, som giver det en samlet kapacitet på 10 KW imod halmværkets kapacitet på 6,5 KW.
En brand på halmanlægget 30. juni i år er forklaringen på, at anlægget har været ude af drift lige siden, og det er stadig under udbedring. Dette er blandt andet kommet til udtryk ved et stillads op ad facaden ved den beskadigede tredjedel af taget, som forbipasserende har kunnet spotte fra Stubbekøbingvej.
Eksplosion hos naboen
- En eksplosion hos naboen, SWS, der er et specialforbrændingsanlæg, som brænder miljøfarligt affald, herunder hospitalsaffald, og leverer varme til os, ramte noget støv i vores halmhal, der udviklede gløder, som lå og ulmede, før der efter otte-ni timer udbrød brand i et mellemrum af træ og tagpap imellem stålhallen og betonhallen. Brændende materiale, der faldt ned herfra, antændte panelet på væggen med den elektroniske styring af placering af halmballer i fremføringsanlægget og kablerne, men sod- og vandskaderne på anlægget er større end brandskaderne, siger forretningsfører Hans Jacob Petersen.
Skaderne er foreløbig opgjort til 2,5 millioner kroner, og udover at dække dem dækker forsikringsselskabet ifølge forretningsføreren merudgiften til, at det i øjeblikket er dyrere for Nørre Alslev Fjernvarmeværk at producere varme ved forbrænding af træpiller end halm, mens halmanlægget er under udbedring. Forbrugerne får dog ikke en ekstraregning på den baggrund, men betaler den normale pris for varmen, selvom kilden i øjeblikket ikke er den sædvanlige.
Udover det elektroniske styresystem til halmanlægget og kabler blev en tredjedel af taget på stålhallen beskadiget og er blevet fornyet og hævet, således at det nu er i niveau med taget på betonhallen, der rummer kedlen, hvor halmen forbrændes. Men det nye mellemrum ovenover fremføringen i stålhallen og kedlen på den anden side af væggen er ikke længere af brandbart materiale - derimod af beton, så det ikke kan antændes, hvis uheldet en anden gang er ude.
Beskadiget af branden blev også to motorer i anlægget i stålhallen, der fører halmballerne frem til kedlen. Desuden var sodskaderne betydelige på kranen, der er elektrononisk styret og efter behov lægger halmballer i fremføringen, og den er derfor også blevet rengjort for sodpartikler. Kedlen blev også sodskadet og har gennemgået en rengøringsproces.
Forsikringsselskabet, der styrer processen, har entreret med håndværkerne, og den lokale tømrer Bjarne Wulff har således udført tømrerarbejdet, mens Recover har taget sig af rengøring, maskindelen er blevet udført af firmaet Arepa, og Enelco i Nykøbing har el-entreprisen.
Stor varmeudvikling
- Halmværket var ikke i drift, da branden opstod. På det tidspunkt, hvor den opstod, stod der 200 halmballer á 500 kilo i stålhallen, og hvis ilden havde bredt sig til dem, hvilket blot ville have krævet en eller nogle få gnister, så ville slukning ikke have været mulig, og ilden ville have udviklet så voldsom varme, at stålhallen ville have kollapset og skadesomfanget have været betydeligt større end det faktiske, vurderer Hans Jacob Petersen.
Selvom halmballerne, der leveres af lokale landmænd, ikke blev antændt, så var varmeudviklingen stor ved branden, idet en tredjedel af taget på stålhallen blev beskadiget, og varmeudviklingen påvirkede ovenlysplader, der på grund af opvarmningen er blevet lidt deforme.
1. november realistisk
- Vi håber, at anlægget bliver klar til at komme i drift igen cirka 15. oktober, men det er nok mere realistisk at regne med, at det først vil ske 1. november, skønner Hans Jacob Petersen.
Halmvarmeværket er fra 1989. Kedlen er udskiftet i 2006. På halmvarmeværket medgår der til produktion af varme 3.000-3.500 tons halm, eller cirka 7.000 halmballer årligt.