EFTER INVASIONEN: SÅDAN GÅR DET I VORES KOMMUNE

GULDBORGSUND: Det er nu et år siden, danskerne sammen med resten af verden kunne se russiske kampvogne rulle ind over grænsen til det østlige Ukraine. Krigens gru var en realitet.  I resten af Danmark og her i Guldborgsund Kommune har man mærket konsekvenserne af den russiske præsident Vladimir Putins aggression mod nabolandet.

Blandt de der har med flygtningene at gøre er Lizzie Huss, aktivitetsleder hos Dansk Røde Kors i Nørre-Alslev og Stubbekøbing. Hun har for eksempel haft dem med i julecirkus og arrangeret en fælles bagedag.

- Jeg oplever, at de i begyndelsen havde brug for hjælp til det praktiske, som for eksempel at finde en læge. Og i dag fornemmer jeg, at de ukrainske flygtninge er rigtig taknemmelige for vores hjælp, men også er lidt opgivende, fordi krigen ikke sluttede så hurtigt, som de håbede.

Samme situation sætter Guldborgsund Kommunes flygtningkoordinator, Alexandra Miler Chebli følgende ord på.

- I forhold til andre flygtninge er det andeledes, at mange venter på at komme hjem igen. De er ligesom delt i to og står med et ben i Danmark og et ben i Ukraine. Her har de en mand, venner, naboen eller bedsteforældrene i Kiev, som den ene dag ringer og siger, at de godt kan komme hjem igen, fordi det er fredeligt. Dagen efter er situationen en anden. Det er svært. Det er anderledes for congolesere eller syrere. De ved, at de aldrig vender tilbage igen og derfor kan de slet ikke vente med at lære sprog og blive en del af Danmark.

Det er især med fokus på at få børnene i børnehave, skole og til fritidsaktiviteter, Alexandra Miler Chebli, besøger ukrainske flygtninge.

Maria Vangkilde er konsulent i Røde Kors og arbejder med både Lolland og Guldborgsund Kommuner i forhold til integration. Om situationen for et år siden siger hun:

- Da de kom var der en enorm stor velvilje. Der kom en særlov, så ukrainerne fik ro på i forhold til job og uddannelse. De fik lov til at blive fjernundervist fra Ukraine og de kan rejse frit mellem Ukraine og Danmark. Det har hjulpet dem rent mentalt, at de har kunnet holde kontakten med hjemlandet, siger hun og fortsætter:

- I  begyndelsen ville de især gerne bruge tiden fornuftigt, for eksempel til at lære engelsk. Det er der kun omkring 10 procent af ukrainerne, der har kunnet på forhånd

Men efter et år påpeger Maria Vangkilde, at der er tegn på ændringer i mange ukraineres perspektiv

- I begyndelsen talte stort set alle om, at det bare var midlertidigt og at de snart skulle hjem. En undersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet peger nu på, at det kun er én ud af fem ukrainere, der gerne vil vende hjem, når krigen er slut. Det betyder, at de er begyndt at efterspørge danskundervisning også udenfor sprogskolerne, for eksempel i Røde Kors caféen i Nakskov, hvor de yder sprogstøtte.Sådan er det blevet for en del, men andre er stadig splittede mellem Ukraine og Danmark.