FARVEL TIL BEDEDAG: HVAD SIGER LOKALE ARBEJDSGIVERE?

GULDBORGSUND: Torsdag behandlede Folketinget første gang et nyt lovforslag om afskaffelse af store bededag.

Et lovforslag, der deler vandene og har pustet til kampgejsten i fagforeningerne. Lønmodtagerne er tossede, men hvordan ser lokale arbejdsgivere egentlig på sagen? Folketidende har ringet til et lille udvalg.

I Rask El er Jacob Goldbeck partner og installatør. Han fortæller, at man ikke har drøftet virksomhedens standpunkt til lovforslaget endnu.

Men set igennem virksomhedens øjne pointerer han, at politikerne burde have større respekt for den danske model, hvor vilkårene aftales mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

- Det er en god model med nogle spilleregler, der gør, at det er ens for alle. I stedet for at lovgive om det kunne man være gået i dialog og have spurgt, om vi havde ideer til, hvad man kunne gøre i stedet.

I virksomheden er store bededag, særligt på kontoret i Maribo, rent faktisk en stor dag. På grund af Døllefjelde-Musse Marked.

- Det er noget, som flere af vores medarbejdere er frivilligt engageret i, og jeg ved, at de taler meget om det dernede. Som virksomhed er det noget, vi har været indstillet på, de gerne ville have fri til. Min personlige holdning er, at det er et lidt klodset forslag, som især kommer til at ramme Døllefjelde. Men hvis vi ser tingene i et bredt perspektiv, så mangler vores velfærdssamfund finansiering. Og det er meget nemt at stå på sidelinjen og protestere. Jeg savner nok, at de, der gør det, selv kommer med nogle konstruktive løsninger, lyder det.

Jacob Goldbeck mener allerede, man ser kommunale velfærdsudfordringer med lukninger af boldbaner og kommunale skoler.

- Det er endnu en konsekvens af, at der ikke er penge til alt den velfærd, vi gerne vil have, siger han og understreger, at han er glad for, at det ikke er ham, der skal finde løsningerne.

I en lidt anden boldgade end Rask El er Kim Pajor, der har fem ansatte i sit reklamebureau. Kunne han finde på at give sine medarbejdere fri, selv om staten annullerer fridagen?

- Vi har ikke forholdt os til, hvad vi gør endnu. Men som en lille virksomhed, hvor vi hurtigt omstiller os, tænker jeg, at vi tager en snak om det, når vi ved, hvad der kommer til at ske. Flere af de ansatte har små børn og har måske allerede traditioner, såsom at tage på Døllefjelde-marked. Men generelt fungerer det sådan hos os, at vi tager en fridag, når der er brug for det, og vi ved, at kreativiteten ikke kun blomstrer mellem 8 og 16. Derfor har vi nok en anden proces omkring arbejde og fritid, end man for eksempel har i en butik.

Kim Pajor har ikke hørt om ansatte, der deltager i demonstrationer og lignende. I udgangspunktet mener han, det er fair, at alle skal yde en ekstra indsats, når inflationen raser. ¨

Hvis det bliver muligt at få sine børn i skole og børnehave, vurderer han, at traditionerne omkring bededag vil ændre sig, men han udelukker ikke, at hans medarbejdere får lov til at holde fri.

I vvs- virksomheden Sonny VVS er Sonny Bengtsson ejer. Han er enig med Jacob Goldbeck i, at sagen fra politisk side er dårligt løst.

- Det skulle selvfølgelig have været drøftet med arbejdsmarkedets parter, siger han og fortsætter:

- Vi ved jo, vi kan bruge de ekstra penge, men det kunne have været løst på mange måder. For eksempel ved, at vi arbejdede en halv time mere om dagen.

Sonny Bengtsson mener, det har været en rodet proces og uklart, om lønmodtagerne skal have løn de dage.

- Mit udgangspunkt er, at de i hvert fald ikke skal gå gratis på arbejde. Så vil jeg hellere give dem fri. Det vil jeg i hvert fald overveje, siger han.