Hendes job kan man enten elske eller hade: Hun elsker det på 20. år

NYKØBING: Hun havde kun arbejdet som kontorassistent i boligselskabet i ret præcist 13 måneder, da hendes chef pludselig gik bort. Anita Ulrik Sørensen blev konstitueret forretningsfører, som det hed dengang, og måtte søge sit eget job. Hun fik det og genoptog sit arbejde. 1. november var det 20 år siden, og hun har nu i 20 år været direktør for Boligselskabet Fjordparken i Nykøbing.

- Den her branche kan man enten elske eller hade. Man skal navigere i mange regler og i det politiske rum. Men det betyder noget for mig at skabe udvikling til gavn for beboerne. Og har man noget på hjerte, som man ikke synes, er i orden, må man gå til det politiske niveau og forsøge at få påvirket sin dagsorden.

Det har hun gjort en hel del gange og med succes. Blandt andet var en beboer strandet i systemet og kunne ikke få hjælp. Der skete først noget, da hun tog fat i Bent Jørgensen (C) fra byrådet, som også havde en stor interesse for at hjælpe mennesker i en lignende situation. Sammen samlede de beboeren op og hjalp ham videre.

Sympati for familierne

Hun husker også tydeligt en udsættelsessag, hvor en enlig kvinde med to børn nær var blevet sat på gaden. Kvinden var ikke kendt i systemet, så man havde ikke en opfattelse af, at den var gal i hjemmet.

- Det blev løst, og vi forhindrede en udsættelse. Hun fik den hjælp, hun havde brug for. Og jeg kan huske, at jeg kun lige var kommet ud fra fogedretten, da jeg blev ringet op af Radio SydhavsØerne for at kommentere noget helt andet.

- Men det påvirker mig rigtig meget at stå med en familie med små børn. De vidste ikke, om de måtte få deres legetøj med, eller om det skulle køres til skrot. Jeg tror, at det er en god ting, at det påvirker mig, for man skal have en høj grad af empati og medfølelse i det her job. Det er ikke kun økonomi og brikker. Så jeg måtte sige pænt nej tak til interviewet. Det var bare ikke den rigtige dag.

Kæmper for det, som er vigtigt

På sit skrivebord havde Anita Ulrik Sørensen engang en lille bogstøtte, der forestillede en pitbullterrier. Det var egentlig en gave, men hun kunne i virkeligheden godt have fundet på at købe den selv. Bare for at minde sig selv om, at det er okay at bruge sin energi på at kæmpe for det, man oplever som vigtigt. Også selvom omverdenen ikke altid forstår det. Eller måske oplever det som super irriterende at have en stædig Anita hængende i sit bukseben.

- Jeg arbejder meget målrettet på at få mine egne eller andres ideer gennemført i et tæt samarbejde med beboerdemokratiet. Hvis ideerne skal skydes til hjørne, er det nogle andre, der må gøre det, forklarer hun,

Det sker nu sjældent, at noget bliver droppet. 90 procent af de idéer, som ofte opstår i hendes hoved i løbet af natten, er stemt igennem.

For eksempel en kunstpolitik, der har ført til et helt strøg af kunstværker i Lindeparken; et projekt, der netop har vundet en pris og blevet en del af Trap Danmark - en oversigt over den væsentligste viden fra danske kommuner.

Det kunne også være ideer til nye samarbejder med andre aktører fra byen eller udefra, forslag til renoveringsprojekter, forskønnelse af udearealer og et forestående byggeprojekt. Et projekt, der ifølge formand Jimmy Frisenberg stadig lever på grund af hende.

- Det er Anita, vi kan takke for, at vi snart er i mål med Schiller-projektet, siger han.