Annonce
Guldborgsund

Klar med hjælpeudstyr til sygehuse og kommuner

Sosu-skolen i Nykøbing, SOSU Nykøbing Falster, har blandt andet stillet senge til rådighed for kommunens sundhedsberedskab. Billedet her er fra skolemesterskaberne i Skills sidste år. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto

Lokale uddannelsessteder har foræret værnemidler og udlånt senge.

GULDBORGSUND Coronakrisen har ført til knaphed på værnemidler og forskelligt vigtigt udstyr i sundhedssektoren både på sygehusene og i kommunerne. Men nu kommer der kærkommen hjælp fra nogle af de lokale uddannelsesinstitutioner.

Professionshøjskolen Absalon, der blandt andet uddanner sygeplejersker og som bekendt har en afdeling i Bispegade i Nykøbing, har stillet en masse udstyr til rådighed for den trængte sundhedssektor i Region Sjælland.

Det er udstyr, som normalt bruges i undervisningen, men da skolen ligesom landets øvrige uddannelsessteder holder lukket i øjeblikket, har man tilbudt sygehuse og kommuner, at de kan låne af Absalon.

Og det tilbud har flere allerede taget imod, fortæller rektor Camilla Wang.

- Guldborgsund Kommune var interesseret i nogle af vores simulationssenge, som vi bruger i uddannelsen af sygeplejersker, og indtil videre har vi leveret fire til dem, men vi har talt om, at de kan låne op til 20, oplyser Camilla Wang.

Sengene skal bruges til patienter, som bliver hjemsendt fra sygehuset, men ikke kan være i deres eget hjem og fortsat har behov for liggende pleje.

Region Sjælland har efterspurgt værnemidler, og her har Absalon sagt ja til, regionen kan få, hvad de måtte have brug for fra skolens lager. Der er tale om alt lige fra engangskitler og sterile overtrækskitler til mundbind, briller og håndsprit.

Men Absalon er ikke den eneste lokale uddannelsesinstitution, som har stillet udstyr til rådighed for sundhedssektoren. Sosu-skolen, SOSU Nykøbing Falster, har også lånt en stor del af deres udstyr ud.

- Allerede forrige mandag kørte vi det meste af vores sundhedsfaglige udstyr ud på den gamle Ejegodskolen i Nykøbing, hvor kommunen har oprettet nødstuer, og i weekenden efterspurgte Region Sjælland værnemidler.

- Vi har givet alt, hvad vi overhovedet har. Jeg synes, at jeg er heldig at have nogle medarbejdere, som hurtigt har set, hvad der var brug for og flyttet det, siger SUSU Nykøbing Falsters direktør, Steen Frederiksen.

Sosu-skolen har blandt andet stillet otte senge og nogle kørestole til rådighed for kommunen, og skolen har også værnemidler i form af mundbind, handsker, kitler og sprit i beredskab, hvis Region Sjælland får brug for det.

- Det er ikke fordi, at vi har så meget udstyr, men det vi har, tilbyder vi selvfølgelig, siger Steen Frederiksen og tilføjer, at man også har tilbudt Guldborgsund Kommune, at der kunne oprettes nødstuer i skolens lokaler, hvilket kommunen dog takkede nej til.

Professionshøjskolen Absalon i Nykøbing har også stillet udstyr til rådighed for både region og kommune. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
  • Sosu-skolen i Nykøbing, SOSU Nykøbing Falster, har blandt andet stillet senge til rådighed for kommunens sundhedsberedskab. Billedet her er fra skolemesterskaberne i Skills sidste år. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
  • Professionshøjskolen Absalon i Nykøbing har også stillet udstyr til rådighed for både region og kommune. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing