Annonce
Guldborgsund

Må træne op til sæsonstart på våde baner

Sæsonstart er kun knap en måned væk, så der er masser af heste på travbanen for at træne. Et enkelt sted går vandet lidt ind over banen, men ellers generer det ikke. Endnu. Foto: Flemming K. Karlsen

De store mængder regnvand udfordrer både golfklubber og travbane.

NYKØBING Det er ikke kun cyklister, brolæggere og murere, der efterhånden er godt trætte af de store mængder regn, der er faldet i den seneste måned.

Greenkeeperne på Falsters golfbaner må i et forsøg på at beskytte græsset lave visse restriktioner for golfspillerne.

I Golfklubben Storstrømmen besluttede Michael Bonde at lukke for kørsel med firehjulede buggies, da der begyndte at komme spor i græsset efter de tunge køretøjer. Det er dog stadig helt tilladt at medbringe sin golfvogn.

- Vand generer altid, men taget i betragtning hvor meget der er faldet, er vi ikke hårdt ramt. Udfordringen er, at vandet ikke kan komme væk, forklarer greenkeeperen.

Samme problem er opstået i golfklubben i Marielyst, hvor man har valgt at lukke 18 huller-banen og Pay&Play-banen.

- Der har været en del vandpytter med blankt vandspejl, men de fleste er væk. Vandet ligger dog lige under overfladen, så det sopper lidt, når man går. Vi kan ikke dræne det væk, så blæst og sol og dage uden regn er det eneste, der kan hjælpe, forklarer chefgreenkeeper Mike Czuba.

Banerne har været lukket i halvanden uge nu, og han forventer ikke, at de kan åbnes i denne uge. Men selv om enkelte medlemmer er begyndt at trippe for at komme ud på græsset, vil han hellere holde lukket en dag for meget end for lidt.

- Hvis man bruger det for tidligt, vil græsset ikke regenerere ordentligt, og så kan der komme sygdom i det, siger Mike Czuba.

På Nykøbing F. Travbane er regnen ikke noget, der generer dem. Endnu, forklarer baneforvalter Jesper Winther.

Men når det nu er sagt, så er kanalen på midten af banen fyldt til randen. Kommer der meget mere regn, vil det derfor unægteligt søge ind mod banen. Her ligger en halv meter af det i alt 20 meter lange inderspor under cirka en centimer dybt vand.

På træningsbanen og et par mindre områder i foldene må hestene også leve med våde fødder, da det ikke er helt plant.

- I sidste uge bestilte vi drænarbejde for 50.000 kroner, men de stakkels medarbejdere har travlt. I sidste instans må vi have fat i et pumpeværk til at fjerne vandet. Vi har gode kontakter til brandmuseet, der har rigtig store pumper til rådighed, hvis det andet lader vente på sig, forklarer Jesper Winther.

Hellere regn end frost

Travbanen åbner 2. april, og derfor er der lige nu trængsel på travbanen hos kuske, der gerne vil i gang med træningen.

I alt træner 55 heste lige for tiden på banen, og for dem er lidt regnvand klart at foretrække frem for sne og is, fortæller Jesper Winther.

- Hvor man ville have skånet hestene for at træne på den hårde jord i tilfælde af frost, så er der gode vilkår nu, hvor banen er blød. Så de træner på livet løs op til sæsonstarten.

Banen passes og plejes som sædvanligt for sæsonen.

  • Sæsonstart er kun knap en måned væk, så der er masser af heste på travbanen for at træne. Et enkelt sted går vandet lidt ind over banen, men ellers generer det ikke. Endnu. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing