Annonce
Guldborgsund

Nu kan du få Kronborg til middag

- Radioen er et frirum for mig. Det føles jo ikke som arbejde, når man kan lide at lave det. Det er min måde at gøre noget godt for mig selv på, og det er med til at give mig et overskud i hverdagen, siger Stine Kronborg. Foto: Flemming Keith Karlsen

Tidligere danser, sangerinde, reality-deltager med mere har fået sit eget program på Radio SydhavsØerne.

LOLLAND-FALSTER - Det bliver lidt hygge-eftermiddagsradio. Jeg har fået ret frie tøjler til at fortælle om de ting, der interesserer mig, og musik har altid været en stor del af mit liv.

Den tidligere danser, poledancer, sangerinde, bodybuilder, reality-deltager i blandt andet "Paradise Hotel" og "Fangerne på Fortet" med mere, Stine Kronborg, har fået nyt job. Hun er blevet ansat på Radio SydhavsØerne, hvor hun laver en times tidlig eftermiddagsradio, som sendes hver uge fra mandag til og med torsdag fra klokken 12 til 13.

Og selvom hun har været vant til større scener end et beskedent radiostudie oppe under taget i Tværgade i Nykøbing og tidligere har boet og arbejdet en årrække i Australien, Japan og Malaysia, så skinner glæden og engagementet over det nye job tydeligt igennem i studie 2 denne grå eftermiddag, hvor Folketidende møder hende.

Snart 41-årige Stine Kronborg er født på Møn og opvokset i Nakskov, og i 2016 flyttede hun tilbage til Nakskov efter en længere årrække i København og udlandet. Derudover har hun tidligere været vært på radiostationen The Voice, så det er ikke helt tilfældigt, at hun nu laver radio på Sydhavsøerne.

"Kronborg til middag" sendes hver mandag til torsdag fra klokken 12 til 13. Foto: Flemming Keith Karlsen

Erfaring og lokalkendskab

- Hun passer rigtigt godt ind i det, vi laver hos os, og samtidig har hun erfaring i at lave radio, og der er faktisk ikke så mange i vores område, der både har erfaring i at lave radio i vores format og samtidig har lokalkendskab - og så vil hun bare rigtigt gerne det her.

- At hun samtidig er kendt, er ikke uden betydning, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste for mig er, at hun pissegod og har det store lokalkendskab. Hun er dygtig, og hun laver god radio, og så må vi jo se, hvad det kan udvikle sig til. Jeg er rigtig glad for, at hun er her, for hun passer godt ind, både kollegialt og i radioen, siger radiochef Anders Brønholt fra Radio SydhavsØerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meget impulsivt

Stine Kronborgs program hedder, som antydet i artiklens overskrift, "Kronborg til middag". Og selvom det hele skal planlægges ned til mindste millisekund, så det passer sammen med resten af dagens udsendelser, så er indholdet ikke lagt i nagelfaste rammer flere uger i forvejen.

- Det er meget impulsivt, hvad jeg vælger at snakke om, men jeg prøver at holde mig til aktuelle emner. Lokalradio betyder meget for mig. Det er fedt, at det ikke er så stort, og man føler, at lytterne kommer tættere på én. Jeg kan godt lide at komme med lidt information om det musik, vi spiller, og en del af kunstnerne har jeg jo selv arbejdet sammen med tidligere, så jeg kan nok ikke lade være med at fortælle en personlig historie om nogle af dem engang imellem, forklarer Stine Kronborg med et smil.

Udover det nye job som radiovært på Radio SydhavsØerne driver hun også caféen Stine & Leo i Søndergade i Nakskov, som er opkaldt efter hende selv og hendes treårige søn Leo. Det har hun gjort siden sommeren 2017, og det fortsætter hun med sideløbende med jobbet som radiovært.

- Det passer godt til mit liv lige nu. Mit primære kald er min søn. Det handler om at få livet til at fungere, så han har det godt og være et godt forbillede for ham, forklarer hun om Leo, som hun opfostrer alene.

- Han synes, det er lidt sejt at høre sin mor i radioen, tilføjer hun med et smil.

Og netop Leo er også en del af årsagen til, hendes udlængsel ikke er så stor, som den var engang.

- Der er en vis tryghed i at være i Danmark, når man er flere end bare én selv. Det kommer an på min søns udvikling, om jeg flytter igen på et tidspunkt, slutter Stine Kronborg.

  • - Radioen er et frirum for mig. Det føles jo ikke som arbejde, når man kan lide at lave det. Det er min måde at gøre noget godt for mig selv på, og det er med til at give mig et overskud i hverdagen, siger Stine Kronborg. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • "Kronborg til middag" sendes hver mandag til torsdag fra klokken 12 til 13. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag