Annonce
Guldborgsund

NY DYERART FOR DANMARK FUNDET I SKOV PÅ FALSTER

Her er Guldborgsund Kommunes sommerfugleekspert Bjarne Skule i gang med en lysfælde som led i weekendens 24 timer lange bioblitz i Bøtøskoven. Foto: Ingrid Riis
Bøtøskoven blev i weekenden grundigt gennemsøgt af 23 naturfolk, der var ude for at jage alle arter i området i et "vindue" fra lørdag formiddag klokken 10 og 24 timer frem. Og den godt hemmeligholdte begivenhed endte igen med opdagelsen af en ny dyreart for Danmark.

BØTØSKOVEN:  Det sker ikke tit, at man finder nye arter i Danmark. Men det er nu atter sket i Bøtøskoven, da 23 eksperter i en såkaldt Bioblitz skulle finde så mange dyre- og plantearter som muligt på 24 timer.

Det er bare så fantastisk, at vi atter kan være med til at finde nye arter for landet

Biolog og projektleder Anita Pedersen

- Vi kan ikke få armene ned af bar begejstring. Det er bare så fantastisk, at vi atter kan være med til at finde nye arter for landet, siger projektleder Anita Pedersen, Guldborgsund Kommune, oven på weekendens 24 timers ræs.

En ny billeart for Danmark. Mindre kan ikke gøre det. Det var et af resultaterne, da Den Danske Naturfond og Guldborgsund Kommune afviklede weekendens Bioblitz i Bøtøskoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fundet centralt i skoven

Den nye billeart for landet blev fundet af entomolog Jan Pedersen, Statens Naturhistoriske Museum. Dens videnskabelige navn er Gnathotrichus materiarius. Billen, som er en træbarkbille, er på omkring 2,5 til 3 millimeter. Den blev fundet centralt i skoven, og der blev fundet to eksemplarer.

Gnathotrichus materiarius

Billen er en såkaldt ambrosia bille. Det betyder, at den voksne bille gnaver gange i veddet, men de har særlige sporer af en svampeart med på sig. Svampen spirer og vokser på gangenes inderside. Svampene kan fordøje cellulosen i veddet og udvikler næringsrige sporer, som billerne og deres larver lever af. Billen og svampen lever udelukkende på nåletræer.

- Det er en nordamerikansk art. Den blev fundet første gang i Europa i 1933 i Frankrig. Den har siden spredt sig, og den er registeret i Tyskland, Polen, Sverige og senest den 5. juli i år i Finland. Arten har været ventet længe i Danmark, men nu har vi endelig bevis for, at den er her, lyder det fra Jan Pedersen.

Til arrangementet i Bøtøskoven deltog der som nævnt 23 eksperter dækkende over forskellige dyre- og plantegrupper. Det er nu anden gang, at Jan Pedersen finder nye arter for landet i Bøtøskoven i Bioblitz-regi. Første gang var i 2020, hvor han fandt billen Amara kulti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forventer at ende på 900 arter

- Antallet af arter, der er fundet til dette års Bioblitz, er endnu ikke opgjort endeligt. Men vi forventer at ende i omegnen af 900 arter. Bioblitzen vil det næste stykke tid kaste nye oplysninger af sig, da mange af insektarterne kræver, at man ser på dem under mikroskop, lød det søndag fra Anita Pedersen.

Tidligere år har der i de nu foreløbig tre udgaver af Bioblitz i Bøtøskoven som nævnt også været et fund af en ny art for landet. Formålet er hver gang at finde så mange arter som muligt i løbet af et døgn, om det så er fugle, insekter, padder eller pattedyr. Såvel den store havørn som den mindste lille bille er spændende at få noteret.

Men selv om det kan opfattes som et væddeløb udi arter, er der alvor bag. En BioBlitz er nemlig en slags komprimeret undersøgelse, hvor der fås et øjebliksbillede af naturens velbefindende på flere fronter i det pågældende område.

- Vi ønsker at indsamle så mange informationer som muligt, så vi kan tilrette vores forvaltning af området, ligesom vi bedre efterfølgende kan formidle områdets enestående flora og fauna, forklarer Anita Pedersen om baggrunden.

Også hos Den Danske Naturfond, som ejer Bøtøskoven, er begejstringen lige så stor.

- Det er fantastisk, at vores naturområder kan være levested for nye arter. Det er ikke første gang, det sker. Takket være den store indsats fra fagfolk og eksperter kan vi få arterne registeret og tilpasset vores forvaltning efter al den gode natur, som udvikler sig, siger Flemming Nielsen, direktør i Den Danske Naturfond.

Bioblitz i Bøtøskoven

Bioblitz er et koncept, der er udviklet i USA i 1996. Man tager et snapshot - et ”blitz”- af biodiversiteten i et givent område - heraf bio. En Bioblitz bygger på en fælles jagt på arter i et afgrænset område i et afgrænset tidsrum. Ofte varer Bioblitz et døgn.

Formålet med en Bioblitz kan have to aspekter: Det kan handle om at formidle naturværdier populært til den brede offentlighed, og det kan også handle om at skaffe naturdata til målrettet forvaltning og forskning.

  • SYD insekter-16
    Her er Guldborgsund Kommunes sommerfugleekspert Bjarne Skule i gang med en lysfælde som led i weekendens 24 timer lange bioblitz i Bøtøskoven. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing