Annonce
Guldborgsund

Ny emballage til de ældres mad

Centerleder ved Aalborg Universitet Anna Marie Fisker er både arkitekt og gastromon, og hun er hovedkvinden bag projektet "Bord dæk dig", som havde dækket op helt ud på gårdspladsen foran Kumus. Foto: Anders Knudsen

Kommuner samarbejder med Fælleskøkkenet og Aalborg Universitet om at gøre ældremad mere appetitlig

FUGLSANG I Fælleskøkkenet i Sakskøbing har personalet eksperters ord for, at den mad, de laver, er sund og ernæringsrigtig.

Men når den ankommer i en trist plastikbakke hos de ældre, der er køkkenets primære kunder, bliver maden lidt for ofte efterladt uspist.

Og når ældre mister appetitten, er der stor risiko for, at de bliver svage og syge.

Det problem skal løses, og det har Guldborgsund og Lolland kommuner sammen med Fælleskøkkenet og Aalborg Universitet sat sig for i projektet "Bord dæk dig".

I den anledning mødtes 80 repræsentanter for projektets partnere, forskere, politikere, designere og tekniske eksperter i går til konference på Fuglsang Kunstmuseum.

Det er præsentationen af maden, den er gal med, mener de involverede, og derfor arbejder de på at udvikle en ny emballage, der skal få ældremaden til at glide nemmere ned.

Projektet fik sidste år knapt 12 millioner kroner af Ældreministeriet til at udvikle den nye emballage, der skal gøre ældremaden mere indbydende, og konferencen på Fuglsang Kunstmuseum markerede halvvejen i projektet.

For Anna Marie Fisker, der er professor ved Center for Food Science, Design & Experience på Aalborg Universitet, står det klart, at æstetikken er vigtig, når maden bliver leveret hjemme hos de ældre. Det handler om fællesskaber og kommunikation af måltidet.

- Vi kan så meget i 2018, men har vi husket det hele? spørger hun og fortæller om hoveddilemmaet, som hun ser det.

- Vi har centraliseret madlavningen til de ældre som aldrig før, og samtidig spiser de mere individuelt end nogensinde før. Ældre sidder i ensomhed, og derfor mister de appetitten. I 1980'erne var der næsten 50.000 plejehjem i Danmark, og i 2014 var der 5.000 tilbage. De fællesskaber, der var om maden, er truede. Samtidig skal vi tage vare på samfundets ressourcer og lave maden økonomisk forsvarligt, og vi mangler uddannet personale i ældresektoren, skitserer Anna Marie Fisker.

Hun forudser, at der kan gå ti år, før forskerne på Aalborg Universitet er klar med en ny og mere appetitlig emballage til de ældres mad.

- Vi skal hjem og lave prototyper nu, og der er mange, mange hensyn at tage. For eksempel skal emballagen jo sikre, at den nye kartoffel, som Fælleskøkkenet har tilbredt også smager ny, når den kommer frem på den ældres tallerken, siger Anna Marie Fisker.

Det er et krav, køkkenchef i Fælleskøkkenet I/S Kirsten Skovsby, bakker fuldt op om.

Hun deltager helhjertet i udviklingen af den nye emballage, men samtidig sætter køkkenchefen spørgsmålstegn ved, hvordan en emballage skal kunne imødekomme de ældres behov for mere omsorg og nærvær i forbindelse med deres måltider.

- Vores madchauffører går altid ind og hilser på de ældre, når de kommer med maden én gang om ugen. De har højst to minutter, for ellers kommer de for sent til den næste. Den lille menneskelige kontakt får mange af de ældre til at komme med et dybtfølt "Mange tak for besøget". Det er rørende, for det, de ældre reelt siger, er jo "Er der dog ikke en, der vil holde af og om mig?", fortæller Kirsten Skovsby.

Ifølge Danmarks Statistik bliver der hver dag serveret omkring 400.000 offentlige måltider til ældre i Danmark. I 2044 vil antallet af danskere over 65 være steget fra én million til halvanden million mennesker - blandt andre mange af de, der var til konferencen i går.

Pling! Den varme mad er færdig i sin sorte plastikbakke efter fire til seks minutter i mikrobølgeovnen. Foto: Anders Knudsen
  • Centerleder ved Aalborg Universitet Anna Marie Fisker er både arkitekt og gastromon, og hun er hovedkvinden bag projektet "Bord dæk dig", som havde dækket op helt ud på gårdspladsen foran Kumus. Foto: Anders Knudsen
  • Pling! Den varme mad er færdig i sin sorte plastikbakke efter fire til seks minutter i mikrobølgeovnen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t