Annonce
Guldborgsund

Økonomiudvalg udskyder spareplan

Foto: Anders Knudsen

Politikerne har besluttet at afvente udspil om udligningsreform.

GULDBORGSUND En ny opgørelse viser, at Guldborgsund Kommune har kurs mod et krav om at skulle spare. Det er ikke nyt.

Allerede da politikerne indgik forlig om budgettet for 2020, blev det vurderet, at der ville mangle omkring 28 millioner kroner til at finansiere driften. Det problem er nu vokset til lidt over 30 millioner kroner, og i økonomiudvalget har man drøftet, hvordan det problem skal løses.

Men i stedet for her og nu at begynde at se på besparelser besluttede udvalget sig for at have is i maven og vente. Regeringen kan nemlig være på vej med en redningskrans.

På Christiansborg er der jo som bekendt gang i forhandlingerne om en ny udligningsreform, hvor Guldborgsund Kommune står til at få 131 millioner kroner ekstra i udligning. Og til sommer skal regeringen og kommunerne forhandle om kommunernes økonomi i de årlige økonomiforhandlinger.

Begge dele vil få så stor indflydelse på, hvordan Guldborgsund Kommunes økonomi ser ud fremadrettet, at Økonomiudvalget har besluttet at vente på afgørelsen af de to ting.

- Vi er i Økonomiudvalget enige om, at vi er nødt til at kende de endelige tal og få et samlet billede af, hvad udligningsreformen og økonomiforhandlingerne vil betyde for Guldborgsund Kommunes økonomi, før vi kan beslutte, hvordan vi håndterer de udestående økonomiske udfordringer, siger borgmester John Brædder (G).

Han understreger, at det ikke betyder, at de økonomiske udfordringer nu forsvinder. Der er fortsat behov for, at man i kommunens centre har fokus på at optimere driften, som det blev besluttet i forbindelse med budgetforlig 2020.

Udfordringerne med driften understreger også, hvorfor Guldborgsund Kommune i regeringens udspil står til at få flest penge målt i kroner og ører i forhold til de andre kommuner, mener 1. viceborgmester og næstformand i økonomiudvalget Bo Abildgaard (S).

- Med regeringens udspil og beløb blev det jo meget tydeligt for alle, at vi her i Guldborgsund har udfordringer med at kunne få økonomien til at hænge sammen på vores store velfærdsområder - ikke mindst på området for socialt udsatte og på ældreområdet. Vi har simpelthen ikke lige så mange penge at levere velfærd for, som andre kommuner har. Men vi har behov for at kende vores kommende økonomi til bunds, før vi træffer så afgørende beslutninger, som budgettilpasninger er. Derfor udskyder vi drøftelserne til, vi har et mere oplyst grundlag, siger Bo Abildgaard.

Borgmester John Brædder understreger samtidig, at det er vigtigt at være opmærksom på, at kommunens økonomiske udfordringer ikke bare forsvinder på én gang med udligningsreformen.

- Vi skal fortsat holde et skarpt øje med vores budgetter, og hvordan vi bruger pengene i kommunen. Udligningsreformen og økonomiaftalen er helt nødvendig for, at vi overhovedet bare kan løse den grundlæggende velfærdsopgave. Men vi kæmper også for at få nogle rammevilkår og værktøjer, så vi kan handle mere fleksibelt, så vi på sigt kan klare os selv. For det er trods alt det, vi helst vil, siger John Brædder.

  • #80689
    Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing