Annonce
Guldborgsund

Ombudsmanden gransker forsyningen

Ombudsmand Niels Fenger har spurgt Erhvervsministeriet, hvad man kan stille op med forsyningsselskabernes manglende respekt for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Foto: Jasper Carlberg

Ombudsmanden og Erhvervsministeriet skal nu forholde sig til, hvad man skal stille op med serie-lovbrud.

GULDBORGSUND Guldborgsund Forsyning har så store problemer med at overholde loven, at det har fået Ombudsmanden til at rynke brynene. Mere præcist handler det om offentlighedsloven og ikke mindst om behandlingen af anmodninger om aktindsigt.

Som beskrevet i Folketidende i går har problemet har stået på i flere år, og mønsteret er klart: Anmodninger om aktindsigt bliver mødt af et nej, men når ansøgerne klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet, bliver forsyningens afslag underkendt og sagen sendt hjem til fornyet behandling. Det får dog ikke nødvendigvis Guldborgsund Forsyning til at rette ind.

Det er sagen om bandlysningen af Uffe Thorndahl et eksempel på.

3. juni 2017 skrev Folketidende om, at bestyrelsen for Guldborgsund Forsyning var blevet så træt af Uffe Thorndahl og hans kritik, at den på et bestyrelsesmøde ugen forinden - 22. maj 2017 - pålagde selskabets administration at indstille al korrespondance med Uffe Thorndahl. Han blev lagt på is, og anmodede han om aktindsigt, skulle administrationen bare ignorere det (se side 9).

Den beslutning var ulovlig, fastslog en af Danmarks førende eksperter i offentlighedsloven, Oluf Jørgensen, der er lektor emeritus fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Men den konstatering fik ikke bestyrelsen til at omgøre sin ulovlige beslutning.

Tværtimod besluttede forsyningens bestyrelse - der består af seks byrådsmedlemmer - på et møde 24. november 2018 at fastholde den ulovlige beslutning.

Uffe Thorndahl klagede dog til Miljø- og Fødevareklagenævnet over, at hans anmodning om aktindsigt ikke var blevet besvaret. Og 8. november 2019 skrev Folketidende igen om sagen og fortalte, at Miljø- og Fødevareklagenævnet var enig med Oluf Jørgensen. I en afgørelse fra marts 2019 fastslog nævnet således, at bestyrelsens beslutning om at ignorere henvendelser fra Uffe Thorndahl er ulovlig - det er et usagligt generelt afslag på aktindsigt, og det strider mod reglerne i offentlighedsloven.

Nævnet pålagde derfor forsyningen at genbehandle Uffe Thorndahls anmodning om aktindsigt. Det ønskede hverken bestyrelsesformand Ole Bronné Sørensen (S) eller den daværende administrerende direktør, Flemming Bach, at kommentere overfor Folketidende.

Uffe Thorndahl har flittigt søgt om aktindsigt hos Guldborgsund Forsyning og klaget over afslag. Og klagenævnene har igen og igen givet ham ret i, at forsyningens afslag ikke er lovmedholdelige. Foto: Ole Steen/Ritzau Scanpix

Chikanøs virksomhed

Men troede man, at Guldborgsyning Forsyning nu - efter den klare afgørelse fra nævnet - ville begynde at overholde loven, tog man fejl. I stedet valgte forsyningen at lade som ingenting og ignorere nævnets afgørelse, ligesom Uffe Thorndahl fortsat var lagt på is.

Det fik dog ikke Uffe Thorndahl til at opgive at få aktindsigt. Han søgte på ny i oktober 2019, og da han ikke fik svar indenfor tidsfristen, klagede han igen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Og endnu en gang har klagenævnet dunket forsyningens bestyrelse i hovedet.

Forsyningen forklarede ellers, at den mener, at Uffe Thorndahl driver "systematisk og åbenlys chikanøs virksomhed, hvor udleverede oplysninger fordrejes og misbruges til potentiel skade for virksomheden". Og bestyrelsen vurderer - som også formand Ole Bronné Sørensen forklarede det i Folketidende i går - at "varetagelsen af selskabets interesser" går forud for selskabets forpligtelse til at efterleve offentlighedsloven.

Med andre ord: Hvis forsyningen udleverer oplysninger til Uffe Thorndahl, misbruger han dem til at skade forsyningen, og derfor må forsyningen hellere lade være med at udlevere noget til ham, ræsonnerer forsyningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kraftig indskærpelse

Men den forklaring fejer Miljø- og Fødevareklagenævnet af banen.

15. juni i år traf nævnet således en ny afgørelse i sagen, hvor det direkte ophæver den ulovlige beslutning fra bestyrelsesmødet i maj 2017 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Det er nemlig nævnets opfattelse, skriver det, "at Guldborgsund Forsyning A/S ikke kan meddele afslag på aktindsigt med henvisning til en generel risiko for, at klager vil anvende oplysningerne på en måde, der potentielt kan skade selskabet."

I stedet har forsyningen fået en kraftig indskærpelse af, at det skal foretage en individuel vurdering af, om der kan meddeles aktindsigt i det konkrete tilfælde. Og nævnet minder også lige om, at en anmodning om aktindsigt i henhold til offentlighedsloven som udgangspunkt skal færdigbehandles inden syv arbejdsdage efter modtagelsen. Er det ikke muligt, skal ansøgeren have besked om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ombudsmanden på banen

Nu viser historien, at Guldborgsund Forsyning ikke nødvendigvis respekterer afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, så spørgsmålet er, om forsyningen denne gang vil rette sig efter nævnet. Den manglende respekt er nævnet i hvert fald selv opmærksom på.

Som der står i afgørelsen:

"Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at nævnet flere gange tidligere har ophævet Guldborgsund Forsyning A/S' generelle afslag på aktindsigt og hjemvist sager til fornyet behandling, hvorefter Guldborgsund Forsyning A/S fortsat ikke har behandlet klagers aktindsigtsanmodninger."

Og nævnet fortsætter:

"Miljø- og Fødevareklagenævnet har gjort Folketingets Ombudsmand opmærksom på denne problemstilling i forbindelse med en redegørelse om sagsbehandlingstid i nævnets aktindsigtssager. Folketingets Ombudsmand har den 8. juni 2020 orienteret Miljø- og Fødevareklagenævnet om, at ombudsmanden har anmodet Erhvervsministeriet om at forholde sig til, hvilke overvejelser og eventuelle tiltag det giver anledning til, når selskaber gentagne gange ikke efterlever nævnets afgørelser."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tror der bliver svaret

Forsyningens formand, Ole Bronné Sørensen, er ikke sikker, men han mener, at forsyningen er begyndt at svare Uffe Thorndahl.

- Jeg tror da, der bliver svaret. Det er da mit indtryk. Men det kan være, jeg tager fejl, siger han.

Og det gør han - tager fejl. Uffe Thorndahl oplyser således til Folketidende, at han trods den seneste afgørelse stadig ikke har fået svar fra forsyningen.

Og eksperten Oluf Jørgensen fastholder, at Guldborgsund Forsyning er galt på den.

- Det er et utroligt forløb. Bestyrelsen handler klart ulovligt, når den generelt afviser aktindsigt og nægter at sende materiale til klagenævnet. Formanden og bestyrelsen tilsidesætter dermed lovregler, der skal sikre demokratisk kontrol, siger han.

Læs også artiklerne "Bestyrelsens ulovlige krav om en undskyldning" og "Klagenævn kan ikke få indsigt" i torsdagens Folketidende

Læs også de tidligere artikler:

Forsyningens formand erkender lovbrud
Afslag fra forsyningen underkendes på stribe
Formand: Ja, vi bryder loven
Frygtede økonomisk skade
Referater er interne
Det er ikke hemmeligt

  • Ombudsmand Niels Fenger har spurgt Erhvervsministeriet, hvad man kan stille op med forsyningsselskabernes manglende respekt for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Foto: Jasper Carlberg
  • Uffe Thorndahl har flittigt søgt om aktindsigt hos Guldborgsund Forsyning og klaget over afslag. Og klagenævnene har igen og igen givet ham ret i, at forsyningens afslag ikke er lovmedholdelige. Foto: Ole Steen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud