Annonce
Guldborgsund

Passer på medlemmerne

Lasse Overgaard spritter af i træningscentet la'tiff, hvor han ikke har oplevet nogen særlig modstand til de nye restriktioner. Foto: Anders Knudsen

Træning uden mundbind glæder ejere af fitnesscentre, der dog har oplevet forvirrede medlemmer.

NYKØBING Fredag blev der indført nye, skærpede corona-restriktioner, og ét af de nye krav er at iføre sig et mundbind alle indendørs steder med offentlig adgang fra på torsdag.

Det gælder altså også i landets fitnesscentre, hvor der dog opstod lidt forvirring om de nye krav.

For i hvilket omfang skulle værnemidlet være på, når man bevægede sig rundt mellem maskinerne?

Det præciserede Kulturministeriet i weekenden, og der er godt nyt til dem, der har haft svært ved at se korrekt brug af mundbind gå hånd i hånd med hård træning.

- Når man går ud af omklædningsrummet i sit idrætstøj, skal man ikke have mundbind eller visir på, heller ikke mellem maskinerne, lyder det fra ministeriet.

Og det vækker glæde hos Lasse Overgaard, der ejer træningscentret la'tiff i Nykøbing.

- Det ville ikke give mening at skulle træne med mundbind på. Det går ikke sammen med en høj puls. Hvis det var kravet, kunne vi lige så godt holde lukket, for så ville mange ikke have lyst til at træne indendørs, siger Lasse Overgaard.

Han tilføjer, at hans medlemmer havde forventet yderligere restriktioner.

- Det kan være lidt stramt, at vi kun må være ni på et hold. For i og med at vi primært har holdtræning, kan vi ikke tilbyde så meget andet, siger han, der dog oplever en øget interesse for at modtage personlig træning.

Derudover tilbyder la'tiff online træning fra uge 46 med hjemmetræningsvideoer, kostplan og en ugentlig livetræning samt Q&A med instruktøren.

- Holdplanen kører vi som hidtil, men vi sætter lidt ekstra hold ind. Vi har fundet en løsning med, at vi kan zoneinddele den store sal og have to hold kørende på samme tid. Hver zone har sin egen aktivitet og egen instruktør. Og det betyder altså, at vi må være 18 i den store sal.

Hos Go2Fitness kimes daglig leder Thomas Dobel ned med spørgsmål fra fortvivlede medlemmer, der har spørgsmål til, hvad de må og ikke må.

- Vi begrænser os på holdene, og folk skal spritte yderligere af, men det er de generelt gode til. Jeg har heller ikke hørt noget negativt fra medlemmerne om de nye restriktioner. Nogle spørger, hvorfor det først sættes i gang fra på torsdag, og det forstår jeg egentlig heller ikke. Jeg oplever, at de er nervøse for, at samfundet kan gå hen og lukke ned igen.

Kan bruge et kram

Indtil nu har der med afstandskravene kunnet være mellem 10 og 15 personer i en holdsal, og det er nu barberet ned til ni personer.

- Vi vil så vidt muligt passe godt på medlemmerne, så de kan få lov at blive i det, de kan lide at være i, siger Thomas Dobel.

Lasse Overgaard kan godt mærke, at mange meldte sig ud af centret i løbet af foråret, og der er ikke kommet tilsvarende tilbage. Det er til gengæld en del af de oprindelige medlemmer, der har holdt en pause fra træningen.

- Vi er virkelig glade for den støtte, som medlemmerne giver os, og vi vil gøre vores bedste for, at så mange som muligt stadig kan træne. Vi har fokus på at holde en høj hygiejne og en ekstra høj rengøringsstandard, siger han og tilføjer, at det har været et udfordrende år.

- Det har været noget træls noget, og jeg kunne i virkeligheden godt bruge en stor krammer nu.

I brancheforeningen DFHO sunder formand Morten Brustad sig over forsamlingsforbuddet på 10 personer.

- Det kommer til at ramme langt hårdere end noget krav om mundbind, siger han til Danmarks Radio og tilføjer, at rigtig mange medlemmer benytter sig af holdtræning.

Fitness og corona - her er de nye krav:
Mundbind skal bæres ind og ud ad fitnesscentre.
Det skal ikke bæres, når man er skiftet til træningstøj, i omklædningsrummet eller under badning.
Forsamlingsforbuddet gælder for holdaktiviteter.
I centret bestemmes det tilladte antal af kravet om, at der skal være fire kvadratmeter gulvareal per person.
Kilde: Kulturministeriet

  • Lasse Overgaard spritter af i træningscentet la'tiff, hvor han ikke har oplevet nogen særlig modstand til de nye restriktioner. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen