Annonce
Guldborgsund

Protest mod kæmpe-sommerhuse

Der findes ikke mange sommerhuse på Sydfalster af den store type, der er på vej ved Marielyst Ferieby, hvor det største skal være 375 kvadratmeter. Men dette hus på Blommestien er 360 kvadratmeter og rummer 16 soveværelser, to indendørs pools og egen minigolfbane. Foto: Arkiv

Beboere i Marielyst Ferieby frygter naboskab med 10 store, nye udlejningshuse.

BØTØ En plan om at bygge 10 nye kæmpesommerhuse midt i Marielyst Ferieby (det tidligere Dansk Folkeferie) skaber uro og protester blandt naboerne.

De nye poolhuse er i størrelsen fra 242 til 375 kvadratmeter og skal efter planen ligge lige bag diget. Det er firmaet Skanlux, der vil bygge, og Guldborgsund Kommune har netop sendt planerne i høring blandt naboerne.

Det sker, fordi de store huse overskrider reglerne i lokalplanen, som siger, at man højst må bygge på 15 procent af en sommerhusgrund. De seks af poolhusene er så store, at bebyggelsesprocenten kommer op på 20,7. Også de fire andre nye huse overskrider grænsen, da Skanlux gerne vil bygge på 15,6 procent af grunden. Det kræver derfor dispensation fra byrådet, hvis byggeriet skal godkendes.

Ulrich Bay Gosewinkel købte for tre år siden et af husene i Marielyst Ferieby på Bøtølundvej. Han er en af de naboer, der nu er frustreret over byggeplanerne på nabogrundene.

- Havde jeg vidst, at jeg kom til at bo 35-50 meter fra disse kæmpe, bastante huse med en massiv trafik af biler og mennesker, ville jeg ikke have købt mit hus, siger han og fortsætter:

- Min kone og jeg sætter pris på naturen, fuglene og roen. Alt det risikerer vi at miste nu.

Poolhusene er udelukkende til udlejning og henvender sig med deres størrelse til større grupper, der holder ferie sammen.

- Vi har enkelte andre større huse i området, hvor der festes til klokken fire om morgenen og udendørs om sommeren. Det er ødelæggende, hvis vi skal have 10 af den slags så tæt på, mener Ulrich Bay Gosewinkel.

Han har netop fået en invitation fra Guldborgsund Kommune til at afgive et høringssvar inden 4. november, og han har tænkt sig at protestere.

- Men det er kun de nærmeste naboer, der bliver hørt, og det er en fejl. Mange flere i området kommer til at blive berørt af dette, og de aner ikke, at det er på vej. De bør også høres og informeres, siger Ulrich Bay Gosewinkel, der mener, at kommunen begår flere fejl.

- I høringsmaterialet skrives der kun om overskridelse af byggeprocenten i lokalplanen. Men det er lige så vigtigt, at sommerhuslovens bestemmelser også overskrides. Derfor mener jeg ikke, at den høring, der kører i øjeblikket, er korrekt, siger Ulrich Bay Gosewinkel.

Ejerforeningen Marielyst Ferieby har 143 medlemmer, og formand Knud Brusgaard Nielsen er også stærkt utilfreds med byggeriet af de 10 poolhuse og med processen i kommunens sagsbehandling.

- Vi har i ejerforeningen gennem to år gjort alt muligt for at holde os tæt på beslutningsprocessen omkring et eventuelt byggeri. De planer, vi hidtil har været præsenteret for, ligner slet ikke dem, der nu er sendt i høring. 2. oktober møder vi op til et møde med Guldborgsund Kommune og repræsentanter for bygherren, hvor vi præsenteres for et helt nyt projekt. Kort efter kommer en høring, der åbenbart skal gå meget stærkt. Det er urimeligt, mener Knud Brusgaard Nielsen, der uden held har forsøgt at få udsat høringsfristen.

Ejerforeningen er nu ved at hyre en advokat for at få juridisk hjælp i sagen.

Folketidende har forsøgt at få en kommentar fra Skanlux, som ikke er vendt tilbage inden deadline.

Hos Guldborgsund Kommune siger centerchef for Teknik og Miljø, Kristine Klæbel, at hun ingen kommentarer har, mens sagen er i høring.

Det er på de to gule områder på kortet, der er planlagt byggeri af 10 huse på mellem 242 og 375 kvadratmeter. Foto: Guldborgsund Kommune
  • Der findes ikke mange sommerhuse på Sydfalster af den store type, der er på vej ved Marielyst Ferieby, hvor det største skal være 375 kvadratmeter. Men dette hus på Blommestien er 360 kvadratmeter og rummer 16 soveværelser, to indendørs pools og egen minigolfbane. Foto: Arkiv
  • Det er på de to gule områder på kortet, der er planlagt byggeri af 10 huse på mellem 242 og 375 kvadratmeter. Foto: Guldborgsund Kommune
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag