Annonce
Guldborgsund

Renovering af torv giver røde tal på bundlinjen

Sommersæsonen skal holde restaurant Ritz kørende hele året, for det er her, de gode penge kan tjenes. Men i år er udeserveringen spoleret af det store projekt med renoveringen af torvet i Nykøbing. Foto: Claus Hansen

Restaurant har fyret seks ansatte, fordi de ikke har nok omsætning.

NYKØBING Der er stille på café- og spisestedet Ritz på Torvet i Nykøbing fredag formiddag. Normalt ville en fredag med høj sol og tyve grader være en af de dage, der sørger for, at restauranten har en økonomisk redningskrans til de grå og regnfulde efterårsdage, hvor omsætningen ikke er så stor.

Men sådan er det ikke på Ritz denne sommer. De tre sommermåneder, der normalt tegner sig for størstedelen af den årlige indkomst, er i stedet blevet til måneder med blodrøde tal på bundlinjen. Ejerparret mener, at det skyldes den store renovation af Torvet, der skræmmer kunderne væk.

- Hele vores udeservering, der har en stor aktie i, at vi kan betale vores regninger ikke kun om sommeren, men også resten af året, er jo forsvundet. Jeg talte efter i går. 26 personer nåede at sætte sig men gik igen, før de bestilte noget. Jeg talte med flere af dem, og de sagde, det var på grund af larmen, at de blev nødt til at gå, forklarer Sadie Christiansen, der sammen med Justin Coban er ejere af Ritz.

Fyrer medarbejdere

Selvom ejerne kæmper for at holde restauranten kørende, er det ikke uden offer. Den manglende indtjening har blandt andet været skyld i, at i alt seks ansatte, herunder to fuldtidsansatte i køkkenet, ikke længere har job på restauranten. En udvikling, Sadie Christiansen beklager.

- Vi kunne ikke finde timer nok til alle. Det er jeg ked af. Vi har måtte sige farvel til nogle gode medarbejdere, som har måtte tage arbejde andetsteds, fordi vi simpelthen ikke havde nok at lave. Jeg håber bare, vi kan få dem tilbage, når torvet er færdigt, siger Sadie Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er ikke modstander

Flere gange under interviewet understreger både Sadie Christiansen og Justin Coban, at de på ingen måde er modstandere af, at Torvet i Nykøbing bliver renoveret. De er sikre på, at resultatet i sidste ende nok skal gå hen og blive godt. Men de er bange for, at deres livsværk går under, før de når ud på den anden side.

- Vi har lagt alt i det her. En masse penge, alt for mange timer. Jeg har jo børn derhjemme, der i virkeligheden også har ofret en masse, fordi jeg har været så meget væk, fortæller Sadie Christiansen.

Problemet på Ritz er ikke, at der bliver bygget. Problemet er tidspunktet.

- Hvis kommunen nu bare havde lagt renoveringen senere på sæsonen, for eksempel fra august og fremefter, så havde vi måske mistet en måned eller to med udeserveringen, men det kunne vi have justeret efter. Her mister vi jo hele sommerhalvåret. Vi kan se, at tallene tog et dyk, så snart arbejdet gik i gang, fortæller Justin Coban.

Grunden til, at makkerparret føler sig nødsaget til at gå til pressen, er, at de ikke føler sig mødt eller hørt af de offentlige instanser og brancheforeningen Vores Nykøbing. For eksempel skal de stadig betale et fuldt kontingent til Vores Nykøbing - selvom parret ikke kan se, hvad de penge går til i år.

- Jeg har svært ved at forstå, hvad medlemskabet af cityforeningen går til i år. Hvorfor har man ikke valgt, som en gæstus, at sætte medlemskabet ned til det halve eller helt at lade være med at opkræve det for i år. Vi har udfordringer nok at slås med, og de penge kunne vi sagtens bruge andre steder, siger Sadie Christiansen.

Folketidende har været i kontakt André Andersen fra cityforeningen Vores Nykøbing, der ikke ønsker at kommentere på sagen. Det var ikke muligt at komme i kontakt med formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget, Peter Bring-Larsen (G), inden avisens deadline.

  • Sommersæsonen skal holde restaurant Ritz kørende hele året, for det er her, de gode penge kan tjenes. Men i år er udeserveringen spoleret af det store projekt med renoveringen af torvet i Nykøbing. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t