Annonce
Energikrise

SAKSKØBING SPORTSCENTER ER AKUT LUKNINGSTRUET

Torsdag aften skulle bestyrelsen i Sakskøbing Sportscenter især have vendt det kommende 50-årsjubilæum for Hal A-bygningen med tilhørende svømmehal. Men mødet kom i stedet til først og fremmest at handle om en akut opstået konkurstrussel på grund af de stigende elpriser. Arkivfoto: Anders Knudsen
Et dystert møde fandt sted torsdag aften i Sakskøbing Sportscenter, hvor bestyrelsesmedlemmerne nu står med et akut hjælpebehov for at klare de stigende elregninger. Likviditeten er nul kroner, og der er ikke penge til at betale løn næste gang eller til at betale en elregning, som allerede er tikket ind.

SAKSKØBING: En potentiel konkurs i en af Sakskøbings absolutte livsnerver - nemlig Sakskøbing Sportscenter - har meldt sig på banen.

Det står klart oven på torsdag aftens møde hos bestyrelsesmedlemmerne i sportscenteret, der af centerleder Janne Hansen blev orienteret om tingenes grelle tilstand her og nu.

- Coronaen var slem. Men det her med de stigende elpriser er det værste, jeg nogensinde har stået over for i de snart 12 år, jeg har været her i Sakskøbing Sportscenter. Hvor vi i øvrigt aldrig har spurgt om hjælp for en krone. Men nu er det ikke sikkert, vi skal fejre 50-årsjubilæum til november, for vi står på randen af en konkurs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De dystre ord kommer fra centerleder Janne Hansen.

Torsdagens møde med bestyrelsen i Sakskøbing Sportscenter har skabt fuldstændig klarhed omkring, at der skal ekstraordinær handling til for at redde sportscenteret fra en truende konkurs.

Kan ikke vente

- Vi kan ikke vente på det næste udvalgsmøde i landdistrikter, kultur og fritidsudvalget eller byrådet. Vi har ganske enkelt brug for en akut hjælp for ikke at skulle lukke Sakskøbing Sportscenter, understreger Janne Hansen.

Det er reelt kun en økonomisk håndsrækning fra kommunen i en eller anden form, som vil kunne redde sportscenteret.

For med centerleder Janne Hansens egne ord er konstruktionen med at have en selvejende institution som Sakskøbing Sportscenter, der for år tilbage fik overdraget vandrerhjem og campingplads af kommunen for nul kroner med klausul om eventuelt en dag at skulle levere tilbage til samme nul-pris, at eksempelvis en bank ikke vil kunne få noget stillet i sikkerhed i tilfælde af en åbning af en kassekredit eller bevilling af et lån.

Vi har heller ikke penge til at udbetale den halve million lønkroner, som skal trækkes den 1. november.

Janne Hansen, centerleder, Sakskøbing Sportscenter

- Jeg kan ikke engang få en kassekredit på 10.000 kroner til sportscenteret. Så her og nu lever vi på, at vores leverandør af el har en regning ude, som vi ikke kan betale, og vi har heller ikke penge til at udbetale den halve million lønkroner, som skal trækkes den 1. november. Det har lunet, at det i mandags blev besluttet i folkeoplysningsudvalget at støtte os med 153.000 kroner ud af en pulje på 300.000 kroner til ekstraordinære driftstilskud til selvejende haller. Men selv om vi er dybt taknemmelige for hjælpen, så har vi ingen chance for at nå at redde nok penge hjem til at kunne betale de udgifter, vi som minimum får i ekstra regninger resten af året, siger Janne Hansen, der - her og nu - forventer at ramme et underskud i sportscenteret på en millioner kroner i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næsten en tredobling

For at understrege alvoren hos Sakskøbing Sportscenter i forhold til elprisernes himmelflugt er man her gået fra 50.000 kroner i månedlig elafregning til 132.000 kroner.

Vel at mærke med udsigt til, at elpriserne måske slet ikke er toppet endnu. Og muligvis ikke kommer tilbage til "normale" tilstande foreløbig.

- Vi snakker om en ekstra årlig elregning med det nuværende niveau i elpriserne på omkring en million kroner alene for Hal A og B. Og jeg vil gerne understrege, at vi har slukket for saunaen, vi har skruet ned for varmen i svømmehallen, vi har skruet halvdelen af pærerne ud i sportscenterets gangarealer og andre steder, og vi har været rundt med tættekam for at finde besparelser. Vi kan se, at vi bruger en hel del mindre kilowatt end tidligere, og alligevel er det slet, slet ikke nok. Igennem de senere år er vores lønomkostninger også blevet halveret, så det er ikke, fordi vi ikke har gjort noget, siger Janne Hansen.

Hun kan i øvrigt også tilføje, at vandkvaliteten i svømmehallen stadig er godkendt og god nok til badegæsterne, men at den på det seneste også er lagt på et niveau, hvor badevandet nu kun renses med 70 procent indsats i forhold til tidligere - igen for at spare på strømforbruget.

Centerleder Janne Hansen har nu sendt en direkte appel om et politisk hjælpeindgreb til Guldborgsunds borgmester, Simon Hansen (S), og udvalgsformanden for landdistrikter, kultur og fritidsudvalget, Ole K. Larsen (V). Det skete allerede torsdag.

Fredag modtog resten af byrådsmedlemmerne og administrationen også en henvendelse om at træde til med førstehjælp til en måske udåndende selvejende institution, der i meget tæt på 50 år har været en central livsnerve for ung såvel som gammel i kommunens næststørste byområde og nærmeste østlollandske omegn.

Det var fredag ikke muligt at indhente en kommentar fra borgmester Simon Hansen.

  • Torsdag aften skulle bestyrelsen i Sakskøbing Sportscenter især have vendt det kommende 50-årsjubilæum for Hal A-bygningen med tilhørende svømmehal. Men mødet kom i stedet til først og fremmest at handle om en akut opstået konkurstrussel på grund af de stigende elpriser. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing