Annonce
Guldborgsund

Stor tilfredshed efter første uge

Det er intet mindre end Danmarks største revyscene, Nykøbing Falster Revyen har fået at boltre sig på i år. Revydirektør Mickey Pless ses som nummer tre fra højre. Foto: Flemming K. Karlsen

Nykøbing Falster Revyens direktør, Mickey Pless, glæder sig over gode anmeldelser og tilfredse revygæster.

NYKØBING I går torsdag var det præcis en uge siden, at årets udgave af Nykøbing Falster Revyen havde premiere. En revy, der på flere måder ikke er, som den plejer.

For det første har revyen, som tidligere omtalt, valgt at flytte scenen fra de vante rammer på Nykøbing F. Teater til Nykøbing F. Hallen i denne sæson på grund af corona-restriktionerne, og for det andet er det første gang i noget nær en menneskealder, at Flemming Krøll ikke er med hverken på eller bag scenen.

Her en uge inde i sæsonen er Krølls afløser på direktørposten, Mickey Pless, dog mere end godt tilfreds. Ovenpå sidste års corona-aflyste sæson har han ikke lagt skjul på, at det var vigtigt at komme i gang igen, så man ikke skulle vente endnu et år på at kunne spille revy.

- Vi er glade og rigtig lettede over, at det er gået så godt. Det har været en tung arv at skulle løfte efter Flemming, men alt er positivt, siger Mickey Pless.

Han glæder sig blandt andet over, at det siden premieren nærmest er regnet ned over revyen med gode anmeldelser. Folketidende gav, som nogle måske har læst, forestillingen fem stjerner, og det samme gjorde blandt andre Sjællandske Medier og Cph Culture, mens blandt andre Jyllands-Posten var klar med fire stjerner.

Samtidig får Mickey Pless masser af positive tilbagemeldinger fra publikum, fortæller han.

- Folk er meget imponerede over dekorationerne i hallen og revyen generelt. Vi har en udfordring med, at der er varmt i hallen, men folk tager det pænt, og vi lader være med at lukke dørene under forestillingen, så der kan komme frisk luft ind.

- Omvendt prøver vi at holde dørene lukket i dagtimerne inden forestillingerne, så hallen er mere kølig, når vi kommer, fortæller Mickey Pless.

Hallen er udstyret med et udluftningsanlæg, men det har til tider svært ved at følge med i sommervarmen, når der er fyldt med mennesker.

En af hovedårsagerne til, at revyen i år er flyttet ned i Nykøbing F. Hallen, er, at det er lettere at opfylde afstandskravene i forhold til corona-restriktionerne, end det ville være på teatret.

Det betyder, at der er ekstra god plads både mellem stolene og til at bevæge sig rundt på, og det er også noget af det, revygæsterne roser, oplyser Mickey Pless.

Hallen er næsten ikke til at kende i revyscenografien. Foto: Flemming K. Karlsen

Tre ekstraforestillinger

Revyen har netop i denne uge sat yderligere tre ekstraforestillinger til salg, og der er godt gang i salget.

- Vi sælger cirka 300 billetter om dagen i øjeblikket, og vi nærmer os 20.000 solgte billetter samlet set. Dermed nærmer vi os også skæringspunktet for, hvornår alle udgifter er betalt, så jeg er meget glad og lettet - også over alle medarbejderne, som uden at kny var med på at flytte revyen ned i hallen, lyder det fra revydirektøren.

Den første uge er også gået med at indsamle erfaringer. Blandt andet har man valgt at flytte 20 pladser fra balkonerne ned i salen, fordi udsynet var for dårligt. Ligeledes har man pillet et enkelt nummer ud af revyen, fordi det ikke fungerede.

Det er fortsat muligt at købe billetter til årets revy via Nykøbing Falster Revyens hjemmeside. Revyen spiller frem til 21. august.

Parodien på Inger Støjberg er et af de mest populære numre i årets revy. Støjberg selv var også vild med det, da hun så det til premieren. Foto: Flemming K. Karlsen
  • Det er intet mindre end Danmarks største revyscene, Nykøbing Falster Revyen har fået at boltre sig på i år. Revydirektør Mickey Pless ses som nummer tre fra højre. Foto: Flemming K. Karlsen
  • Hallen er næsten ikke til at kende i revyscenografien. Foto: Flemming K. Karlsen
  • Parodien på Inger Støjberg er et af de mest populære numre i årets revy. Støjberg selv var også vild med det, da hun så det til premieren. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing