Annonce
Guldborgsund

Stormfloden smadrede Andreas' livsværk

Andreas Bergstadt ved sit smadrede livsværk. Foto: Ingrid Riis, Ritzau Scanpix
Havnen i Hesnæs er stort set skyllet væk, og de få både, der lå tilbage i vandet, blev fredag aften kastet op på land. Blandt andet en båd, der har været 20 år undervejs.

HESNÆS: Imellem murbrokker, halve træstammer og store sten fra havet kan man skimte orange redningsveste, der er slynget ud fra de både, som ikke længere ligger trygt i vandet. Men som nu er kastet op på land, revet i stumper og stykker.

En meter derfra ligger en enkelt lilla sandal.

Man kan kun lige se antennen stikke op.

Christian Walther

Hesnæs Havn er skyllet væk. Havnens ydermur er kastet omkuld af enorme bølger fredag aften, og diget mellem strand og landevej er brudt, så vejen nu ligner noget fra en krigszone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er jo ikke en skid tilbage, lyder det fra flere af de mange mennesker, som lørdag formiddag tog forbi for at se følgerne af stormens raseren.

Målet revet væk af bølger

2,39 meter over normal vandstand nåede måleren at vise, før den blev revet væk af bølger.

En uro i maven hos de bådejere, der stadig havde deres både i havnen, er nu afløst af afmægtighed. Og et enormt oprydningsarbejde. Ingen både har overlevet. Som om en jernhånd har snuppet dem, ligger de nu hulter til bulter på havnekanten. Eller på bunden af havet, som det er tilfældet med Christian Walthers båd.

Det positive er, at den ligger her på havnen i ét stykke, så den er nemmere at få fat i for en lastbil, der kan køre den væk.

Rasmus Bergstadt

- Man kan kun lige se antennen stikke op, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et livsværk er nu på land

Ved siden af ham står Andreas Bergstadt, der har mistet sit livsværk. 20 år har han brugt på at bygge en smuk træbåd, der nåede at få 24 gode år til havs.

- Den er ikke til at redde. Men det positive er, at den ligger her på havnen i ét stykke, så den er nemmere at få fat i for en lastbil, der kan køre den væk. Det er lidt mere bøvlet, når den er ude på havet, og man skal have gang i en kran. Jeg får fat i en skruetrækker nu og ser, hvad jeg kan redde. Der er nogle ret dyre dele på sådan en båd, som måske kan sælges videre. Motoren er heller ikke kommet til skade, men jeg skal skynde mig, hvis den skal reddes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sluppet enorm heldigt

På den anden side af havnen står Kim Rahbek og kigger på, imens en traktor fjerner træ og sten fra vejen ind mod bageriet.

- Vi er sluppet enormt heldigt fra stormen. Det er ikke engang værd at skrive om. Der er kun kommet en lille smule vand ind, fordi vi fik dækket rigtig godt til udenfor. Så vi kan godt holde butikken åben.

Lokale beboere var lørdag formiddag i gang med oprydningen sammen med folk fra bageriet. Når genopbygningsarbejdet mere formelt sættes i gang, vil det være Det Classenske Fideicommis, der ejer Hesnæs Havn, som står i spidsen for det.

  • Andreas Bergstadt ved sit smadrede livsværk. Foto: Ingrid Riis, Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud