Annonce
Guldborgsund

Sydfalsters erhvervsliv skal finde nye løsninger

"Destination Sydfalster" skal blandt andet "få Gedser mere ind i varmen". Det indebærer blandt andet mere markedsføring af Gedser Odde, håber lokale ildsjæle, som udtrykte kritik af manglende fokus på odden i avisen i går. Foto: Flemming Keith Karlsen

Styregruppen bag "Destination Sydfalster" træder sammen efter sommerferien for at skabe sammenhæng mellem turistattraktioner.

SYDFALSTER Hvordan får vi turister til Sydfalster - ikke bare til Marielyst, men hele området? Det spørgsmål skal en ny styregruppen arbejde med i den kommende tid under overskriften "Destination Sydfalster".

En del af løsningen er bedre sammenhæng mellem områdets turistattraktioner, har Guldborgsund Kommune og Visit Denmark allerede defineret.

- Gedser skal mere ind i varmen, som formand for teknik, miljø og ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen (G) udtrykker det.

Men hvordan man kommer dertil, beder kommunen om hjælp til fra en række lokale aktører i erhvervslivet.

Det har John Andersen og Michael Hasling flere bud på, og indehaverne af Mejerigaarden i Skelby er derfor glade for den invitation, de har fået til at deltage i styregruppen.

- Det handler om at tiltrække flere turister i vinterhalvåret. Sommeren kører af sig selv, så der er ingen grund til at spilde tiden på den, mener Michael Hasling, som også mener, at det er på høje tid, at Sydfalster udenfor Marielyst kommer i fokus.

- Det er jo det, vi har råbt op om i årevis. Marielyst skal nok klare sig, fastslår han.

Blandt Mejerigaardens idéer til mere sammenhæng mellem de sydligste attraktioner er for eksempel lokal udlejning af biler til en fornuftig pris, så tyskere kan komme billigere over Østersøen, når de ikke behøver at have deres egen bil med.

- Pakker, der giver gode tilbud på færgebilletten, transport, overnatning, mad og udflugter, er også noget, der kan tiltrække flere, mener John Andersen.

Brian Bennetsen er også inviteret til at blive styregruppemedlem, og han glæder sig til at repræsentere både Gedser Bylaug, Kystredningstjenesten og Gedser Kystsalg og Shipservice i arbejdet.

- Sydfalster er jo kendt for flot natur, god plads, fred og ro, og det skal vi ikke lave om på. Men vi kan godt udvikle området derfra og blive mere bevidste om, hvad vi egentlig gerne vil vise vores gæster, siger Brian Bennetsen, som blandt andet har et særligt fokus på Gedser Oddes potentiale.

- Odden kan sagtens markedsføres bedre. Der er mange historier at fortælle for eksempel om Marinestationen. Tidligere har der været en del modstand mod udviklingsplaner på Sydspidsen, men jeg mener ikke, at man skal frygte, at området bliver skadet af mere turisme. Der kommer allerede mange, og der er plads til flere, mener Brian Bennetsen.

Styregruppen træder sammen første gang i slutningen af august, og derefter følger en møderække og et antal workshops.

Efter seks møder i styregruppen er det målet, at "Destination Sydfalster" skal politisk godkendes i byrådet i april næste år.

Følgende har fået en invitation til at være med i styregruppen bag "Destination Sydfalster"
o Rederiet Scandlines
o Visit Lolland-Falster / Business LF
o Sydfalster Turist- og Erhvervsforening
o Feriehusudlejernes Brancheforening
o Mejerigaarden restaurant og B&B i Skelby
o Højskolen Marielyst
o Gjedsergaard Gods
o Brian Bennetsen, Gedser Kystsalg og Shipservice
o Formand og næstformand i teknik, miljø og ejendomsudvalget: Peter Bring-Larsen (G) og Annemette Johnsen (SF)
o Formand og næstformand i kultur, fritid og bosætningsudvalget: Martin Lohse (G) og Britta Lange (S)

  • "Destination Sydfalster" skal blandt andet "få Gedser mere ind i varmen". Det indebærer blandt andet mere markedsføring af Gedser Odde, håber lokale ildsjæle, som udtrykte kritik af manglende fokus på odden i avisen i går. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t