Annonce
Guldborgsund

Udenlandske hotelgæster lader vente på sig

Tina Jensen på Hotel Falster, Nykøbing, håber, at nye initiativer kan være med til at gøre op for de manglende udenlandske turister denne sommer. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv

Regeringens åbning for tyske, norske og islandske gæster har ikke ført til stormløb mod lokale hoteller, der i stedet klarer sig på anden vis.

NYKØBING Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) fredag eftermiddag ved et pressemøde åbnede de danske grænser for tyske, norske og islandske turister gældende fra 15. juni, er de lokale hoteller ikke just blevet stormløbet af bookinger fra de tre nabolande.

Det er blandt andet tilfældet på Hotel Falster, hvor Tina Jensen har forklaringen klar.

- Vi har ikke nogen, der bor her i seks dage, siger hun med reference til reglen om, at udlændinge ved indrejse skal kunne bevise, at de bliver i landet til seks overnatninger, hvilket siden blev skåret ned til fem, og fortsætter:

- Vi har folk på gennemrejse, der bor her en eller to dage.

Den dynamik vil hotellet imidlertid udnytte.

I samarbejde med et selskab, der arrangerer cykelrejser fra Berlin til København, vil hotellet prøve at lokke turisterne til i to dage, og så to dage andre steder også, som på Lolland og Møn.

- Vi taler med Business Lolland-Falster om at reklamere for det, og vi taler også med cykeludlejningssteder, om turister for eksempel kan leje elcykler. Så vi fisker i noget andet, siger Tina Jensen.

Golfspillerne hjælper

Mens udlændingene altså lader vente på sig, selv om en del danskere og andre nok har brugt de seneste dage på at lægge ferieplaner i nabolandene, har Hotel Falster oplevet fremgang på andre områder.

- De danske golfspillere, der skulle have været i Sverige eller sydpå og spille golf, dem har vi mærket interesse fra. Det kunne vi allerede her i weekenden, og så kan vi glæde os over det, siger Tina Jensen og tilføjer:

- Vi ligger rigtigt godt i svinget, fordi vi har fantastiske golfbaner her på Lolland-Falster, og når de hører, at der er fem baner inden for 45 kilometer, så er de klar på at komme.

Generelt er det gået bedre på det seneste på Hotel Falster, hvor Tina Jensen for en måned siden forventede, at det ville blive en svær sommer.

Tirsdag glædede hun sig meget til næste uge, da regeringen her har åbnet for at lempe på forsamlingsrestriktionerne.

De har hidtil dikteret, at kun 10 personer måtte samles, hvilket kan blive løftet til 30-50. Og det vil gøre en forskel for blandt andet hotellet.

- Lige nu har vi en begravelse, hvor de var 32 personer i kirken. Her sidder de i tre forskellige lokaler og nogle i restauranten, fordi de skal fordeles, og der håber vi meget på i stedet at kunne få nogle afstandskrav, så de kan samles i ét lokale. Det betyder meget for familien, og det vil også betyde rigtig meget for vores forretning, siger Tina Jensen, som dermed ser mere frem til næste uge, end hun gjorde til denne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tendens eller fænomen

Heller ikke på Hotel Liselund i Sundby har beskeden om åbningen af grænsen kunnet mærkes. Sådan lyder det fra indehaver Flemming Meldal.

- Der har ikke været en eneste booking fra Tyskland, Norge eller Island. Der ligger nogle gamle, men der er ikke kommet noget nyt - men det håber vi selvfølgelig, der gør, siger han.

Hotellet har haft lidt udenlandske gæster, som var på forretningsrejse, men turister med andet pas end dansk har der ikke været nogen af for nylig.

- Det kan også være, at de vælger at blive hjemme, at de allerede har besluttet sig for det, siger hotelejeren, som dog kan glæde sig over nogle gode uger for nylig:

- De sidste tre uger har været gode, og det bliver den næste også, men spørgsmålet er, om det er en tendens eller et kortvarigt fænomen. Vi er så heldige, at vi ligger tæt på byen og erhvervslivet, og det er der nogle overnattende fra. Turister er der også, men de er danske.

Han håber dog også på cyketurister fra Tyskland.

  • Tina Jensen på Hotel Falster, Nykøbing, håber, at nye initiativer kan være med til at gøre op for de manglende udenlandske turister denne sommer. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing