Vandt pris for video om sikkerhed på internettet

NYKØBING Hvordan kan man hjælpe med at undgå, at ulovlige virksomheder og privatpersoner med en blakket moral snyder andre under en handel på nettet? Måske med en video om Olaf, der begår de klassiske fejl under et køb, tænkte tre studerende fra Sosu-skolen i Nykøbing.

Og det var en god idé. Ideen var faktisk så god, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der havde stillet opgaven, forleden kom på besøg for at tale med de studerende. Eleverne blev noget overraskede, da de tre betjente fortalte, at de var anholdt. Efter et par minutter trak betjentene dog anholdelsen tilbage og fortalte de tre elever, at de faktisk i stedet havde vundet konkurrencen. Og en perpleks forvirring blev lynhurtigt vendt til stor jubel.

Konkurrencen var et led i politiets fokus på cybersikkerhed, og ideen var at få unge til at interessere sig for cybersikkerhed og især for, hvordan man handler sikkert med andre private på nettet. Hvordan undgår man at blive snydt, og hvordan gennemskuer man en svindler?

Flere end 100 elever havde sendt over 30 forskellige bud ind til politiet. Og det blev som nævnt filmen om "Torskedumme Olaf", der vandt.

- Vi brugte en del tid på at finde ud af, hvem der skulle vinde. Nogle produktioner var rigtig, rigtig flot lavet og fagligt meget fint, men måske også lidt kedeligt? Vi vurderede, at denne her video kunne ramme målgruppen, de unge, og var et godt bud på en video, der ville blive delt på sociale medier, siger Lars Larsen, der er konsulent hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I filmen tilbydes karakteren Olaf en kopi af et våben af en onlinesælger, imens han spiller computerspillet Counter Strike. Uden at tjekke sælgers troværdighed eller se produktet først, betaler han pengene. Og det er en fælde, som mange danskere går i.

Statistikker siger, at det er danskere fra 15 til 60 år, der snydes, og det er derfor ikke én aldersgruppe, der er mere udsat end andre.

- Folk er ude efter et godt tilbud. Og danskerne har åbenbart meget tillid til hinanden. Man har i hvert fald tiltro til, at sælger holder, hvad man lover. Derfor sender de enten alle penge eller halvdelen, inden de overhovedet har set, at der er en vare. I den anden sidder der én og tænker, at det godt nok var nogle let tjente penge, siger Lars Larsen.

Derfor råder han til, at man tager hen til sælger, så man kan se varen og tjekke dens stand. Det er sket, at nogle har bestilt en ny telefon og modtaget en æske med småsten. Sælger har sit på det tørre, for han kan fremvise en kvittering for at have sendt en pakke. Så mød op personligt, selv om det måske bliver lidt dyrere.

Man bør også tjekke profilen. Er den helt ny, eller har den eksisteret i nogle år? Kan man slå et nummer op, der passer med navnet i annoncen?

I elevernes video er der nogle alarmklokker, der ringer hos Olaf, og han overvejer, om han skal sende pengene eller lade være. Men han vælger at gøre det. Og det ses også i de virkelige sager, siger Lars Larsen.

- Måske er det her for godt til at være sandt, men folk handler alligevel, for det er et godt tilbud. Men man skal reagere på sine alarmklokker.

Når man arbejder med emnet og dykker lidt ned i det, giver det god mening, at der undervises i det, forklarer Sebastian Koborg, der er én af eleverne bag vinderprojektet.

- Vi i min generation har ikke lært noget om det af vores forældre, for det var ikke et problem, da de var unge. Derfor har de med god grund heller ikke lært noget om det.

Han og hans medstuderende vandt biografbilletter til hele klassen.