Hver syvende dansker har nedlagt forbud mod, at de kontaktes af forskere i forbindelse med videnskabeligt arbejde, viser en ny opgørelse, som cpr-registret har foretaget for Politiken.
Og det er ved at udvikle sig til et massivt problem for forskningen, fordi det er blevet svært at lave undersøgelser, der kan tegne et statistisk brugbart billede af befolkningen.
- Vi får langt ringere indsigt i vigtige samfundsmæssige forhold som eksempelvis udbredelsen af ludomani og alkoholisme, fordi vi ikke når ud til store grupper af befolkningen, især dem, som er sårbare.
- Det er et voldsomt problem, siger forskningsdirektør Ole Gregersen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd til Politiken.
For nylig blev en større undersøgelse af voksnes læsefærdigheder sendt tilbage med besked fra OECD om, at den skulle justeres. Første udgave var ikke repræsentativ og kunne ikke sige noget brugbart om danskernes læseevner, mente OECD.
Typisk vil forskere via et computersystem udvælge en tilfældig gruppe, som skal kontaktes. Og de skal så repræsentere samfundet bredt fra den unge arbejdsløse til den aldrende direktør.
Udvælgelsen sker gennem cpr-registret, og her har så mange som 788.000 danskere sagt ja til den såkaldte forskerbeskyttelse, der betyder, at de ikke må kontaktes.
Problemet er vokset i årevis og er nu blevet så alvorligt, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil gribe ind. Der kræves nemlig en lovændring for at ændre på forskerbeskyttelsen og eksempelvis gøre den tidsbegrænset.
- Jeg er meget opmærksom på problemet, og jeg vil gerne ændre lovgivningen inden for det næste års tid.
- Sammen med ordførerne vil jeg drøfte, hvordan det kan gribes an både fremadrettet og i forhold til dem, der er forskerbeskyttet nu. Vi skal finde en model, der er rimelig, og som der er flertal for, siger Vestager til Politiken.
/ritzau/