Annonce
Indland

79 grønlandske isbjørne er dræbt i nødværge siden 2007

I Grønland må man kun dræbe isbjørne i nødværge. Det er sket 79 gange siden 2007. (Arkivfoto) Foto: Nick Cobbing/Ritzau Scanpix

I Grønland må man kun dræbe en isbjørn, hvis et menneskeliv er i fare. Det er sket 79 gange på 14 år.

Siden 2007 er 79 isbjørne i Grønland blevet dræbt i nødværge.

Det skriver det grønlandske netmedie Sermitsiaq.AG, der har tallene fra en ny oversigt fra Departementet for Fangst og Fiskeri.

Der er strenge beskyttelsesregler vedrørende isbjørne i Grønland, men man må godt dræbe dem i nødværge, hvis et menneskeliv er i fare.

Siden 2017 har der været 16 aflivninger af bjørne i nødret, og går man helt tilbage til 2007, har der altså været i alt 79.

Af oversigten fremgår det ifølge mediet også, at ingen mennesker har mistet livet i mødet med en isbjørn i perioden.

I august sidste år blev en mand dræbt af en isbjørn på en campingplads i Longyearbyen på Svalbard i Norge.

Isbjørnen blev efterfølgende fundet død på en campingplads ved byens lufthavn.

Ifølge Grønlands Naturinstitut regner man med, at der i hele Arktis er 20.000-25.000 isbjørne.

Isbjørne forekommer både i Vest- og Østgrønland.

Ifølge Grønlands Naturinstitut er isbjørnen kategoriseret som sårbar på den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN's røde liste.

IUCN anser tabet af havis som den største langsigtede trussel mod isbjørnens overlevelse.

Nedlægger man en isbjørn i nødværge, tilfalder alle dele af isbjørnen Grønlands selvstyre, står der på Grønlands regerings hjemmeside.

Desuden skal man hurtigst muligt give besked til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om, at man har nedlagt en isbjørn.

Det er forbudt at lokke, opsøge, forfølge eller på anden måde forstyrre isbjørne.

- Isbjørne kan udgøre en potentiel fare for mennesker, husdyr, effekter, ejendomme med videre. Man skal ikke optræde på en måde som kan fremprovokere et angreb.

- Eventyrlyst og ønske om at tage billeder af isbjørnen retfærdiggør ikke en handling, der kan sætte dit, andres eller isbjørnens liv i fare, lyder det på Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs hjemmeside.

Link til artiklen fra Sermitsiaq.AG
  • I Grønland må man kun dræbe isbjørne i nødværge. Det er sket 79 gange siden 2007. (Arkivfoto) Foto: Nick Cobbing/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t