Annonce
Indland

Alternativet har lokale kandidater i 82 kommuner

Alternativet går efter at få en borgmesterpost i hus i København, og her er 42-årige Niko Grünfeld partiets store håb. Han er spidskandidat på liste Å i kommunen og går i kamp med fem grønne forslag på hånden. Foto: /ritzau/Martin Lehmann/arkiv

Til kommunalvalget kan vælgere i det meste af landet sætte kryds ved liste Å, som stiller op for første gang.

Valgkampen er så småt ved at gå i gang landet over, hvor lokalpolitikere skal kæmpe om pladserne i landets 98 kommuner og fem regioner.

Alternativet stiller op for første gang, og vælgere i 82 kommuner kan sætte kryds ved det grønne parti til kommunal- og regionsrådsvalget 21. november.

Og det er en kæmpe succes, mener partiets politiske leder, Uffe Elbæk.

- Jeg er totalt stolt over det store arbejde, som vores lokalforeninger har gjort for at oversætte Alternativets politik til konkrete forslag og tiltag, der giver mening lokalt og regionalt.

- Det er i hvert fald noget, der fylder mig med håb på den grønne omstillings og demokratiets vegne, skriver han i en pressemeddelelse.

Med 315 kandidater i landets kommuner og 28 kandidater i regionerne vil Alternativet arbejde for en grønnere politisk linje. Partiet vil sætte fokus på grøn omstilling lokalt og på at styrke nærdemokrati og borgerinddragelse.

Efter valget håber Alternativet på, at et sted mellem 10 og 20 af deres kandidater kan tage plads ved bordet i kommunalbestyrelserne rundt om i landet.

- Vi ved, hvor svært det er at overføre succes fra landspolitik til kommunal- og regionalpolitik, så vi har en meget ydmyg tilgang, hvor vi bliver glade og stolte over hvert eneste mandat, vi måtte få, lyder det fra Uffe Elbæk.

Alternativet går efter at få en borgmesterpost i hus i København, og her er 42-årige Niko Grünfeld partiets store håb. Han er spidskandidat på liste Å i kommunen og går i kamp med fem grønne forslag på hånden.

- Vi glæder os selvfølgelig helt vildt til at puste til den grønne omstilling, som vi gerne ser, og skabe et grønt håb i København og i alle de lokalsamfund, der er i Danmark.

- I København går vi ud med 17 bæredygtige mål, hvor vi over en bred palet vil gå ind og satse bæredygtigt socialt, demokratisk og i forhold til miljø og klima, siger lokalpolitikeren.

På dagsordenen for københavnerne har Grünfeld initiativer som bilfri indre by, forbedret infrastruktur for cyklister og en udvikling af en lokal råvarestrategi.

  • Niko Grünfeld
    Alternativet går efter at få en borgmesterpost i hus i København, og her er 42-årige Niko Grünfeld partiets store håb. Han er spidskandidat på liste Å i kommunen og går i kamp med fem grønne forslag på hånden. Foto: /ritzau/Martin Lehmann/arkiv
Annonce
112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj