Andre end teologer skal kunne blive præster

Det bør være muligt for andre akademikere at kunne søge om at blive ansat som præster, hvis de gennemfører en særlig teologisk overbyggende uddannelse.

Det anbefaler det såkaldte Præstemangeludvalg, der har fremlagt et lovforslag for at imødekomme en mulig fremtidig mangel på præster.

Efteruddannelsen skal være mellem to og tre år lang og fungere som en overbygning til en person, der i forvejen har en kandidatgrad.

Det kan skabe en interesse for hvervet, vurderer Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen, der også er med i udvalget.

- Der findes jo folk med akademiske uddannelser, som på en eller anden måde ligger op ad teologi, som måske kunne tænke sig at gå den vej, der leder til at blive præst i folkekirken.

- Det kan være religionshistorie, religionsvidenskab, filosofi, idéhistorie, psykologi og andre humanistiske fag, der ligger inden for rammen, siger han.

I første omgang bør ordningen kun gælde i 10 år. Det kan give mulighed for at evaluere og se resultaterne, påpeger formanden. Men ifølge ham er det ikke nødvendigvis det eneste, der skal til.

- Det her er kun et lille bidrag i forskellige elementer, som vi peger på kunne være med til at løse en kommende præstemangel, siger Per Bucholdt Andreasen.

Han mener, at lønkontoen er et sted, man med fordel kunne sætte ind.

- Vi synes også, at en af de store udfordringer er, at præster er i den lavere del af de akademiske lønninger, siger han.

- Hvis vi nu gav præster lidt mere i løn så kunne det også være en mulighed for at rekruttere præster til folkekirken ud fra de teologiske kandidater, der allerede er, lyder det videre fra formanden.

En af grundene til, at der kan blive mangel på præster fremover er, at der er mange, der går på pension de kommende år.

Men ifølge Kirkeministeriet hænger det også sammen med at dem, der bliver uddannet på teologistudiet søger andre job.

Udvalget har fremlagt et lovforslag, der skal vedtages i Folketinget, hvis der skal åbnes for den nye mulighed.