Babyboom kan sætte den offentlige sektor under pres

Vi har i flere år talt om en såkaldt ældrebyrde, men det bliver snart også nødvendigt at se på en voksende børnebyrde.

Sådan lyder konklusionen fra analytiker Thomas Wilken, der står bag en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Rapporten viser, at der i 2025 vil være behov for pasning af 52.900 flere børn i landets vuggestuer og børnehaver.

Det svarer til en stigning på 14 procent i forhold til 2018, skriver Information.

Ifølge analysen forventes børnetallet i 2026 at stige yderligere, så det bliver den største årgang af børn, Danmark har haft siden 1980.

- Børn er meget pasningskrævende. Hvis vi glemmer børnene, misser vi en gruppe af borgere, som trækker hårdt på de offentlige kasser, og da den offentlige sektor bliver presset i de kommende år, er det vigtigt også at fokusere på dem, siger Thomas Wilken til Information.

Regeringen har en målsætning om at føre en lav realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent. Finansministeriet forventer i øjeblikket, at væksten frem mod 2025 vil ligge på 0,4 procent i gennemsnit.

Den lave vækst vil betyde, at der om syv år vil være 11.000 færre offentligt ansatte. De mange børn risikerer dermed at få en dårligere pasning.

Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, er bekymret over udviklingen:

- Det kan blive ret katastrofalt. Det stigende børnetal kommer i en situation, hvor det i forvejen ikke står godt til i daginstitutionerne.

- Hvis væksten i det offentlige forbrug holdes så lav, er der ikke bare risiko for, men en sikkerhed for, at der vil være serviceforringelser, siger han til Information.

Det kræver en vækst på mellem 0,6 og 0,7 procent, eller cirka 22,5 milliarder kroner, hvis det offentlige forbrug skal følge den demografiske udvikling.

Analysen viser, at det især er i de fire største danske byer samt i en række sjællandske kommuner, at børnetallet vil stige.