Annonce
Indland

Balletten måtte bede mesteren vende hjem

Forhenværende balletmester på Den Kongelige Ballet Frank Andersen fylder 70 år 15. april. Her er han fotograferet i 2016 med sin hustru, balletdanser Eva Kloborg og hunden Gianni. Foto: Bjarne Luthcke/Ritzau Scanpix
Frank Andersen var balletchef på Den Kongelige Ballet i to omgange. I dag er han fuldtidsrejsende i Bournonville. 15. april fylder han 70 år.

Det hører til sjældenhederne, at en chef sendes ud i kulden for siden at vende tilbage som redningsmand.

Frank Andersen, der fylder 70 år 15. april, er blandt de få, der har prøvet turen.

I 1994 meddelte Det Kongelige Teaters ledelse, at hans kontrakt ikke ville blive forlænget. Bestyrelsen ville have nye kræfter på posten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var en stor skuffelse for Frank Andersen, som havde været balletchef i ni år. Ikke kun måtte han rejse med et mistillidsvotum i bagagen - det var også et farvel til det, der havde været hans verden siden barndommen.

Han blev optaget på balletskolen, da han var syv år, blev som 18-årig en del af balletkompagniet og siden udnævnt til solodanser.

Fra 1985 havde han været balletchef.

Efter afskeden tog han over på den anden side af Øresund for at blive balletchef på den kongelige ballet i Stockholm.

Karrieren igennem har især den danske balletmester og koreograf August Bournonville optaget Frank Andersen, der sammen med balletdanser Dinna Bjørn i 1976 dannede Bournonvillegruppen.

Det blev også Bournonville, der i overført betydning hentede Frank Andersen hjem fra Sverige til Kongens Nytorv. Daværende teaterchef Michael Christiansen ønskede, at han skulle stå i spidsen for fejringen af 200-året for Bournonvilles fødsel.

Festivalen blev en international begivenhed, hvor anmeldere og balletfolk fra hele verden strømmede til København. Hjemme i boligen på Christianshavn gemmer Frank Andersen stadig den tykke stak af anmeldelser.

Gennem alle år har han rejst verden rundt med Bournonville. Ikke mindst efter 2008, hvor Nikolaj Hübbe tog over og blev ny balletmester.

Bournonville-familien kalder Frank Andersen det hold, som han senest har været i Oregon, USA, med. På Oregon Ballet Theatre i Portland medvirkede de til at instruere "Sylfiden".

Udover hustruen, Eva Kloborg, og sønnen, Sebastian Kloborg, tæller gruppen blandt andre Anne Marie Vessel Schlüter, der tidligere var leder af Det Kongelige Teaters balletskole.

Formålet er at føre Bournonville-faklen videre til nye generationer. Tidligere har de besøgt lande som Vietnam, Kina, Japan og Uruguay.

Foruden Bournonville har Frank Andersen blandt andet markeret sig i "Etudes", "Don Quixote", "Coppélia" og "Nøddeknækkeren".

Gladest var han for rollen i 1980 som Puk i John Neumeiers "En skærsommernatsdrøm".

Sammen med Bournonville er Neumeier i Andersens øjne den største historiefortæller. Synd for alle parter er det, at Den Kongelige Ballet og Neumeier for nylig ragede uklar over "Othello", mener han.

Kort efter sin runde dag får Frank Andersen og Eva Kloborg deres første barnebarn. Sønnen Sebastian og hans hustru, balletdanser Maria Kochetkova, bliver forældre i begyndelsen af maj.

Frank Andersen er kommandør af dannebrogordenen.

/ritzau/

  • Audiens
    Forhenværende balletmester på Den Kongelige Ballet Frank Andersen fylder 70 år 15. april. Her er han fotograferet i 2016 med sin hustru, balletdanser Eva Kloborg og hunden Gianni. Foto: Bjarne Luthcke/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud